Jeg taber mig stadig lidt

Jeg taber mig stadig lidt, da kati endnu ikke er færdig med cruise fasen, så vi spiser ofte det samme, men jeg er begyndt til tilføje frugt, lidt brød osv. Kiloen falder ikke af på samme måde som tidligere, men der falder en smule af hele tiden. Nu svinger det lidt fra dag til dag, da jeg var på vægten for to dage siden stod der 77.8 og i dag, som man kan se på billedet står der 78.8, men jeg har tabt omkring 21 kilo, hvilket ikke er helt dårligt.

Kati er også ved at være godt med, hun har tabt 19,5 kg. indtil videre. Jeg tabte mig en del mere end hende i starten og nåede de 17 kg. lang tid før hende, men hun taber sig stabilt og skulle gerne have tabt 20-23 kg. snart.

Det jeg kan se, er at efter jeg er begyndt at indtage mere brød og sukker, taber jeg mig meget mindre og det er ikke fordi jeg indtager det i store mængder, men det er selvfølgelig en del mere end i cruise fasen. Jeg har også Continue reading

Posted in kur | Tagged , , , , , , , , | Leave a comment

Nu på teenage-vægt (med før og efter billeder)

Jeg taber mig stadig en smule i konsolideringsfasen og er nu under 80 kg!!! Jeg mener ikke, at have været under 80 kg. siden jeg var teenager. Nu tager vi snart til Las Vegas på ferie, så jeg vil gerne lige smide et par kilo mere, så jeg kan tage et par kilo på ferie. For jeg tror bestemt ikke, jeg kommer til at holde mig til kuren i Las Vegas.

Her er før og efter. Før billedet er taget nytårsaften, altså et par Continue reading

Posted in kur | Tagged , , , , , , | Leave a comment

I mål 18 kg. tabt

Jeg nåede egentlig målet for et par uger siden, men har ikke fået skrevet et indlæg. På dag 101 af kuren kom jeg under 81.2 kilo og dermed de 18 kilo som var målet. Egentlig var 17 kg. målet, men lagde et kilo til, når jeg nu var så godt i gang. Så nu er konsolideringsfasen i gang, hvor jeg har en gallamiddag om ugen og begynder at inkludere forskellige madvarer i kosten igen. Jeg har siden holdt vægten på omkring de 81 kilo og er stadig på vægten hver dag, men skriver bare ikke vægten ind i arket.

Det ville være dejligt, at smide et enkelt kilo mere, så det første tal på vægten er 7, for det er maaaaange år siden jeg var under 80 kilo.

Muligvis kan jeg finde nogle før-billeder og så kunne jeg tage et efter-billede. Det er jo det man gør.

Kort intro kan findes her.

Ny hjemmeside om Dukan Kuren.

Posted in kur | Tagged , , , , | Leave a comment

1 kilo fra målet

I dag har jeg tabt 17 kg. i alt og mangler kun 1 kilo før jeg har tabt de 18 kg. som var mit mål. Kati har tabt omkring 11 kg. og vil tabe 24 kg. så jeg går ud fra, at jeg stadig kommer til at tabe mig et par kilo, da vi kommer til at fortsætte med meget af den samme kost. Det er også fint, da jeg godt kunne tabe et par kilo mere på maven.

Se alle indlæg om dukan kuren her.

Som lovet så kommer der nogle opskrifter her.

Dukanbrød (egen tilpasset opskrift)
Til 2 pers. 3 dage (afmålt til anbefaling for dukan kuren, så hvis man er en person, er der til 6 dage)

12 spiseskefulde havreklid.
6 spiseskefulde hvedeklid Continue reading

Posted in kur | Tagged , , , , | 4 Comments

2 måneder og næsten 14 kg. med dukan kuren

Så er der gået lidt over 2 måneder og har nu tabt næsten 14 kg, hvilket vil sige, at jeg kun mangler 4 kg. mere. Vægten falder stadig støt, så jeg håber at den fortsætter på samme måde og jeg kun har 1 måned tilbage af cruise fasen.

Jeg har gennemsnitlig tabt mig 215 gram om dagen, 1,5 kg. per uge og 6,5 kg. per måned. Har været på kur 64 dage og det samlede tab er 13,8 kg.

Nu vil jeg også gerne snart have en pizza igen. HHmmmm, med pepperoni, skinke, løg, peber og masser af chilli.

Læs alle indlæg om kuren her.

Klik på skemaet nedenfor, for at se vægtab og kost. Jeg har tilføjet en kolonne siden sidst, som hedder ulovlig, hvor jeg skriver det jeg har spist eller drukket, som jeg ikke bør.

Kort intro kan findes her.

Jeg har lavet en hjemmeside om Dukan Kuren, som kan findes her.

Posted in kur | Tagged , , , , | 21 Comments

Under 90 kg med Dukan. For og imod

Jeg er netop kommet under de 90 kg. og regner med at have tabt 10 kg. totalt, når denne uge slutter.

Så jeg tænkte, at jeg ville snakke lidt om, hvad der har været svært ved kuren og hvad der har været nemt (læs mindre svært).

De første 7 dage med angrebsfasen var meget motiverende, men de sidste dage var lidt hårde og lysten til andet end proteiner var stor. Det hurtige tab, var noget der kunne mærkes, så lysten til at fortsætte var stor.

I Cruise fasen valgte vi at tage en dag med proteiner og en dag med proteiner og grøntsager. Jeg mener, at det anbefales at man tager 3 dage i træk med hver. Vi er begyndt at finde lidt forskellige opskrifter, men vi får meget kylling og fisk. Der kan sagtens laves god mad, uden at der skal bruges for meget fedt eller nogle af de forbudte madvarer. I dag fik vi en sammenkogt ret med kalkun og grøntsager som var rigtig god. Andre dage har vi dog fået nogle mindre vellykkede retter. Jeg mindes et  stykke oksekød, der kunne laves sko af.

Det er mange af light produkterne, som er ret kedelige. Vi har en 0% smøreost, som smager forbavsende meget af ingenting, men det giver lidt Continue reading

Posted in kur | Tagged , , , , , | 57 Comments

Første måned på dukan kuren, 7,5 kg tabt

Så gik den første måned på Dukan kuren og det har resulteret i et tab på 7,5 kg, så nu er jeg næsten halvvejs til de 17-18 kg. jeg vil tabe. Der har endda været 1 uge med familien, hvor det ikke har været muligt at følge kuren og en tur i London hvor kuren heller ikke blev  fulgt. Jeg havde ikke mulighed for at komme på vægten i London, så for disse dage har jeg skrevet samme vægt på. Det kostede næsten et kilo og jeg spiste blandt andet KFC, så jeg brød reglerne fuldstændig. Men når kuren følges falder kiloene hurtigt af, også selvom jeg ikke dyrker meget motion.

Klik på billedet herunder for at følge udviklingen. Alle indlæg om kuren kan følges ved at klikke på dette link.

Kort intro kan findes her.

Posted in kur | Tagged , , , , , | Leave a comment