Hej og farvel i Spanien

Når vi møder en person man kender i Danmark, siger man normalt Hej. I Spanien har man lidt flere valgmuligheder og det interessante er at man også kan sige Farvel (Adios). Så gør man jo straks opmærksom på, at man ikke gider snakke med personen, men blot hilser fordi man er høflig. Man kan også sige, Vi ses (Hasta luego) og man bruger det, selvom at man ikke har aftalt at mødes senere eller forventer at se personen senere. Hej (Hola) er selvfølgelig også brugt og er mit foretrukne valg, men nogle gange siger jeg også Farvel, mest fordi jeg syntes at det er sjovt, når det ikke er noget jeg har brugt nogensinde i Danmark. Det er dog ikke så ofte, jeg får muligheden for at bruge Farvel.

Der er visse situationer, hvor man bruger det ene eller det andet udtryk. Hej bruges når du møder nogen og stopper for at snakke med dem. I den situation ville det være lidt underligt at sige Farvel. Farvel, hvordan går det? Kommer I til festen i aften? Continue reading

Posted in Privat | Leave a comment

Musik

Jeg har opdateret musiksektionen, så skulle den dække ca. hele mit liv.

Posted in video | Leave a comment

På Thai restaurant

I går var vi på Thai restaurant i Los Boliches sammen med Jose, Ernesto, Jose og Urzula. Man spiser meget sent i Spanien, så vi skulle mødes kl. 21.30, hvor vi fik en øl og tog derefter hen på restauranten. Jeg kan godt li’ meget stærk mad, så vi har været på restauranten mange gange, da de er gode til at komme chili i maden.

Ernesto er professionel pokerspiller og har været i Thailand 3 måneder sammen med 2 andre pokerspillere og er netop kommet tilbage. Det var en af grundene til at vi skulle ud for at spise sammen og hvorfor så ikke tage på Thai restaurant.

Vi bliver fulgt ind til de lave borde, af de altid venlige tjenere. Man skal tage skoene af, for at sætte sig ved de lave borde. Husk ikke at tage strømper på med huller i og at fødderne ikke må lugte, fordi det er svært at skjule, når man skal have skoene af. Continue reading

Posted in Privat | Leave a comment

Vi flytter til Bybakken

I 1982 flytter vi fra vejen med det geniale navn, Trælshøj, til Bybakken 33 hvor vi overtog Ræhr Brugsforening. Senere blev det omdøbt til Gundas Minimarked. Det var kombineret minimarked og tøjbutik, lidt som Bilka i dag bare lidt mindre. Man kan sige at min mor var forud for sin tid, der skulle bare have være en radio og tv afdeling, samt bager og spiseområde, så var den der. Istedet var der et stort udvalg af produkter til landbruget, såsom hønsefoder, hestefoder, gummistøvler og høleer. Foderet var på loftet og blevet hejset ned med en sjov kran. Min mor mener at hun vejede 55 kg på det tidspunkt og kunne løfte en sæk korn på 50 kg. (er der nogen der kan bekræfte det?) Jeg kan huske der var et kæmpe hjul oppe på loftet og at der skulle tændes for en kompressor som stod i kælderen og så noget med at hive i en snor, for at få det hele til at virke. En blandet landhandel er vel det der bedst beskriver butikken. Der kom til at være en del forskellige forretninger i den bygning igennem årerne, men det kommer jeg nok til senere.

Ræhr er ikke så stor, så det betød ikke at jeg flyttede væk fra venner osv. så den største omvæltning var, at jeg fik et nyt værelse og kom til at bo ved siden af Alex, som fik en Comodore 64 på et tidspunkt og at vi havde den blandede landhandel.

Posted in Livslinie | Leave a comment

Vejrmand med humor

På den spanske kanal La Sexta, har de en vejrmand som har en helt utrolig sort humor og han rammer min humor spot on.
Fx i denne video, hvor han starter vejret med at sige remolacha (rødbeder)

Her er lidt flere eksempler på hans guldkorn

Jeg håber der er nogen af jer der snakker spansk, for han er genial.
“Hvis du ikke har vundet i lotteriet, så kan du bare røre ved dig selv”
“Der er ikke store ændringer i temperaturerne, så hvis I er nysgerrige, kan I selv kigge på kortet”
Det sidste klip i videoen med ham med gummikyllingen og rustningen er også genialt.

Posted in Historien er sand | Leave a comment

Min landsby

Jeg har leget lidt med det nye kamera vi fik i julegave, så jeg kan jo ligeså godt vise vores landsby, Benalmadena Pueblo, frem. De er alle taget i aften, så det er lidt mørkt. Klik på Continue Reading for at se billederne

Continue reading

Posted in Historien er sand, Privat | Leave a comment

La Liga Benefica

Lørdag spillede jeg en pokerturnering, i Caesars Poker Club, som er del af en lokal liga. La Liga Benefica organiseres af Todoporras.com og sponsoreres af LiiPoker. Det er en liga som kører på 4. sæson, hvor jeg deltog fra starten, da vi flyttede til Malaga. Jeg fandt ud af, at der var nogle stykker der spillede et sted i Malaga og smuttede en tur forbi en aften. Året efter startede de denne pokerliga, hvor en del af raken (den kommission der betales til huset, når man tilmelder sig en turnering) går til to børn i Indien, som er “adopteret” af ligaen Ligaen startede i Fuengirola, hvor den først blev spillet på en tilfældig bar og senere på Ernestos bar, (jeg kommer sikkert til at snakke om Ernesto på et tidspunkt, så jeg undlader en introduktion nu) for derefter at flytte til en pokerklub i Calahonda, hvor den blev spillet sidste år (og jeg vandt) og der spilles den også i år. LiiPoker har et samarbejde med klubben, så jeg kan anbefale at I kigger, forbi hvis I er i området. caesarspokerclub.com

Jeg røg hurtigt ud af turneringen, så jeg gider ikke give et resumé af hvordan det gik. Har I lyst til at læse om poker, kan jeg anbefale Jeppes blog. Igennem denne liga og poker generelt, har vi mødt de fleste af vores spanske venner hernede og der kommer hele tiden nye til. Continue reading

Posted in Arbejde, Historien er sand, Poker, Privat | Leave a comment