Thai Lanna – Thailandsk Restaurant i Los Boliches – 90 gafler

Vi har spist på Thai Lanna en del gange efterhånden. De må savne os, fordi det er lang tid siden vi var der sidst. De kan altid huske mig, jeg ved ikke helt hvorfor, men de ved, at jeg gerne vil have kyllingesuppen til forret.

Restauranten er flot indrettet og de har en afdeling med lave borde, hvor man sætter sig på gulvet, men med hul under bordet, så man kan sætte benene derned og ikke skal sidde i skrædderstilling.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske navnene på retterne, men menukortet er stort og indeholder flere forskellige typer kød, fisk og skalddyr og så kan man vælge ris til. Det har været en god oplevelse, stort set hver gang vi har været der. Dog er det svært, at få dem overbevist om, at vi vil have maden meget meget stærk. Jeg tror de mener vi har svage ganer og ikke kan klare stærkt krydret mad. Så vi lægger meget vægt på, at det skal være meget stærkt, for at få dem til at tro på os.

Desserterne er ikke så gode, så der plejer vi at springe over og tage hen på pladsen for enden af gaden eller ned på strandpromenaden for at få det.

Servicen er helt i top, meget venlig og så er det jo et plus, når de kan huske dig og hvad du plejer at spise.

Prisen plejer at ligge på €20-€25 per person, men vi drikker normalt også Thailandsk øl til, som er lidt dyrere.

90 gafler giver jeg i dag.

Restauranten ligger i en gade, hvor det ikke ser ud til, at der ligger restauranter, hvilket er lidt en skam, for de ville helt sikkert have mange flere kunder, hvis beliggenheden var bedre.

Adressen er: C/Francisco Cano ,80 (Los Boliches), 29640. Fuengirola

Hvis man er på Plaza San Rafael, hvor Café Copenhague og Confortel ligger, så skal man gå ind i den gade, hvor den kinesiske restaurant ligger på hjørnet. En lidt mørk og smal gade. Restauranten ligger et par hundrede meter nede på venstre side.

Se alle restaurantanmeldelser her.

This entry was posted in Anmeldelser Restauranter. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published.