Facebook er helt fantastisk, man kan følge med i andres privatliv, se billeder og være super nysgerrig uden at der er nogen der ved det. Men tag jer nu sammen, hvor interessant kan det være at opdatere 10 gange om dagen med opdateringer som: Åh, jeg er træt, tror jeg vil lave en kop te. Har drukket en kop te og vil se noget fjernsyn. Skal til købmand. Har lige gjort rent på badeværelset. Er løbet tør for mælk. osv. osv. Jeg er blevet nødt til at fjerne en del fra min Facebook feed, for at blive fri for disse ligegyldige opdateringer, der optager det hele.
Skriv da noget der kan bruges. Det kan være noget oprigtigt interssant, som kan være af interesse for dem du har på facebook. Der er ingen der er interesserede i om du skal drikke en kop kaffe nu. Det kunne være interessant, hvis det i stedet er: Drikker en kop kaffe med min nabo, efter at vi har lavet en komplet kropsbarbering sammen. Det blev til 1214 gram hår. Eller måske noget med lidt humor, lidt blær, en invitation til fest eller noget andet sjovt, find selv på mere. Ja, mennesker er nysgerrige af natur, så giv os da noget at leve af!
Her er et par af dagen bedste statusopdateringer:
Nogen som har kørt strækningen Harboøre (Cheminova) / Thyborøn for nylig??? (det er bare for fedt, at man kan skrive det, for hvor mange kan svare ja til det?)
The baby was alive and fine so due date is now 17/7 09 (god humor at skrive at man er gravid og skal føde for et halvt år siden)