Besteak – Gourmet Burger ikke så gourmet – 62 gafler

besteak-fuengirolaVi hjalp Mathis med at flytte og han ville så give lidt aftensmad. Vi kom helt tilfældigt forbi Besteak, som er en ny restaurant, der ligger foran Hotel PYR. I min evige søgen efter den rigtig gode burger i Fuengirola, ville jeg selvfølgelig gerne på dette sted og det var nemt at overbevise resten om, at dette var det rigtige sted til aftensmad.

De har nogle gode øl fra et mikrobryggeri, som vi alle prøvede. Til at starte med, er der lige et par småting, som jeg vil nævne. Jeg var på toilet og stødte ind i en ret stor kakkelak og da der kom andre ind i restauranten, fandt vi ud af, at akustikken var meget dårlig. Det var kun et bord mere, hvor der sad 7-8 personer. Jeg kan forestille mig, at det vil være helt skidt, hvis der kommer endnu flere derind.

Vi bestilte lidt forskelligt. Jeg fik en oksehaleburger, nogle fik en med guaccamole og en med ost. Se billederne nederst.

Kartoffelbådene man fik med til var gode. Min burger var som sådan også ok, men bøffen var lunken og ikke særlig stor, jeg tror den fyldte lidt mindre end halvdelen af brødet. Brødet var sådan lidt middel og der kun bøf, et par blade ruccula og dressing i. Den var ret kedelig, selvom bøffen smagte godt. Det virker til, at der er fokus på råvarerne og med råvarerne, så mener jeg kun bøffen, for resten var sådan ret middelmådigt. Burgeren bliver for simpel, hvis det kun handler om kødet. Resten af bordet havde mere eller mindre samme oplevelse. Vi bad om noget ketchup, som flere kom i deres burger, da den ellers blev meget tør med bare en klat guaccamole på og en skive tomat.

Hvis man bestiller en bøf med oksekød, så husk at give besked, hvis man ønsker bøffen gennemstegt ellers får man den ret rød, som man kan se på en af billederne.

En burger til €12-15 skal altså bare være bedre end det vi fik.

Øllene var gode, pommes frites/kartoffelbåde var gode, bøffen var ok, men den samlede burger var ikke pengene værd, så det bliver til 62 gafler.

Som tidligere nævnt, så ligger restauranten foran Hotel PYR.

Besteak hjemmeside

besteak-fuengirola burger-besteak-fuengirola burger-rabo-de-toro-besteak-fuengirola WP_20140312_004 WP_20140312_005

This entry was posted in Anmeldelser Restauranter. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published.