Anmeldelse af Restaurant: The Food Company i La Cala. 10 gafler

Burger uden smag og Coca Cola med underlig smag

Vi ville gerne spise en god burger, dagen efter at have fået lidt ekstra alkohol og havde set, at der var et nyt sted i La Cala. Vi tog ud til The Food Company og fik en burgermenu. Almindelig cheese burger, pommes frites, salat og coca cola light.

Vi fik først vores cola og de smagte underligt, så når coca cola smager underligt, ved man ikke helt hvad man skal forvente af maden. Det med underlig smag var ikke gældende for burgeren, for den smagte ikke af noget. Det var helt og aldeles forbløffende, hvor lidt smag man kan putte i en burger. En kedelig burger hele vejen igennem. Salaten var sovset ind i noget dressing, så det spiste jeg ikke så meget af. Pommes fritterne var gode, men der var kun mayonaise med og ingen ketchup. En menu til €8, som ikke kan anbefales, så det bliver til 10 gafler herfra (på 100 gaffel skalaen).

 

This entry was posted in Anmeldelser Restauranter. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published.