I dag har jeg tabt 17 kg. i alt og mangler kun 1 kilo før jeg har tabt de 18 kg. som var mit mål. Kati har tabt omkring 11 kg. og vil tabe 24 kg. så jeg går ud fra, at jeg stadig kommer til at tabe mig et par kilo, da vi kommer til at fortsætte med meget af den samme kost. Det er også fint, da jeg godt kunne tabe et par kilo mere på maven.
Se alle indlæg om dukan kuren her.
Som lovet så kommer der nogle opskrifter her.
Dukanbrød (egen tilpasset opskrift)
Til 2 pers. 3 dage (afmålt til anbefaling for dukan kuren, så hvis man er en person, er der til 6 dage)
12 spiseskefulde havreklid.
6 spiseskefulde hvedeklid
5 spiseskefulde fromage fraise 0% (eller 0% youghurt naturel, 0% friskost eller lign.)
1 æg plus æggehvide fra 1 æg
1 teskefuld bagepulver
En lille smule salt
Der kan evt. tilsættes nogle krydderier.
Pisk æg, tilføj yoghurt, og derefter resten af ingredienserne og rør godt sammen.
Hæld i en bageform (til brød)
Sæt i ovn i ved 175 grader 30 minutter og derefter 150 grader 10 min.
Dukanknækbrød
Til 2 pers. 2 dage (afmålt til anbefaling for dukan kuren)
8 spiseskefulde havreklid
4 spiseskefulde hvedeklid
1 æg, 1 æggehvide
1 spiseskefuld fromage fraise 0% (eller 0% youghurt naturel, 0% frisk ost eller lign.)
En smule salt
Pisk æg, tilføj youghurt, og derefter resten af ingredienserne og rør godt sammen.
Læg bagepapir på en bageplade. Bred massen ud på bagepapiret, forsøg at lave den så firkantet så muligt. Det skal være ca. lige så tykt som almindelig knækbrød.
Sæt pladen i forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 10 minutter.
Tag det ud af ovnen og skær det ud i 8 firkanter med en pizzakniv. Det er vigtigt at det bliver skåret ud nu, så det ikke bliver, sprød før det skæres.
Sæt pladen tilbage i ovnen ved 150 grader 10-15 min. til det får en gylden farve. Jeg kan godt lide det lidt mørkere, men det er smag o behag.
Sluk ovnen og åbn døren lidt og lad det stå i ovnen i omkring 30 min. til det bliver tørt.
Her kan du se hvordan vægttabet har udviklet sig. Klik på billedet for at se det i stor størrelse, så kan du også zoome og se det bedre. Der har været nogle dage, hvor jeg ikke fik udfyldt arket, og jeg husker ikke hvad jeg spiste, så der er nogle ?? et par steder.
Jeg har lavet en hjemmeside om Dukan Kuren, som kan findes her.
Hej Kent
Tillykke med de vægttabt,, det er sindsyg godt gået og jeg skal faktisk også i gang med med Dukan,, jeg venter bare på bogen som er bestilt! 🙂
men tænkte på hvor har du fået alle dine opskrifter fra? er de med i bogen eller er det noget du har fundet på nettet? 🙂
Hilsen Anne-Mette
Der er en opskriftbog fra Dukan, men der er også meget at finde på nettet. Problemet kan være at finde ingredienserne i Danmark, men så må man være lidt kreativ.
Er det 1 æg og 1 ægge hvide eller havd? Jeg tænker på knækbrødene. Kan man med fordel lave flere, kan de ikke holde sig i en kagedåse?
Mvh Fie
ja, 1 æg og 1 æggehvide.
mht. holdbarheden, så ved jeg ikke hvor lang tid de holder sig, vi har altid kun lavet til et par dage.