Restaurant Saigon-Vietnam i Fuengirola – God vietnamesisk mad til lave priser – 90 gafler

Restaurante-Saigon-Vietnam-FuengirolaJeg tror ikke, at vi har spist på en vietnamesisk restaurant før, så det skulle forhåbenligt blive spændende.

Indretningen har de ikke gjort meget ud af. Det ser ud til, at de har overtaget en spansk bar og det eneste de har ændret er billederne på væggene og skiltet med navnet. Så man skal ikke regne med hygge og vietnamesisk stemning.

Retterne var ret billige. Forretterne lå på €3-€5 og hovedretterne på €5-€6. Vi ville gerne prøve lidt af hvert, så vi bestilte 3 forretter og 3 hovedretter. Husets suppe og Pho suppe, som er en typisk vietnamesisk suppe, samt forårsruller til forret. Alle retter var gode. Jeg vil dog fremhæve forårsrullerne, da det er ikke er de typiske kinesiske forårsruller. Man får dem sammen med salatblade og pebermynteblade, som man ruller udenom forårsrullerne. Supperne kan dog være lidt besværlige, da der er lange nudler i, som kan være lidt besværelige at håndtere med en ske.

Hovedretterne var fyldte kyllingevinger, crepe med kylling og rejer og kylling citronelle. Kyllingevingerne skal man helt sikkert bestille, de var toppen af poppen. Man får to og de er ret store. Crepe var også rigtig god. Kylling citronelle, minder lidt om nogle retter man får på kinesisk restaurant. Den var ok, men ikke noget specielt.

Til dessert fik vi vietnamesisk is, som jeg ikke ved hvad gjorde det vietnamesisk. Det var chokolade og vanilje med nogle skiver banan. Så jeg tror bare det er navnet, der var vietnamesisk. Den anden dessert var flamberet banan med is og likør. Bananen virkede dog mere stegt end flamberet. Desserterne var ok, men man kan sagtens undvære, da det tydeligvis ikke er der, at de er gode.

Vi var de eneste i restauranten næsten indtil vi fik dessert, hvor der kom endnu et par. Så servicen var helt i top og maden kom hurtigt, men det er lidt svært at vurdere hvordan den er, når der er fyldt.

Priserne er ret lave. Vi fik lidt ekstra til forret og hovedret, da vi gerne ville prøve flere retter og med 2 glas vin og to flasker vand kom vi af med €45. 90 gafler for god og billig mad og god service , ikke så god dessert og ret dårlig indretning.

Saigon-Vietnam ligger i Lamo de espinosa, samme gade som Hotel PYR og Restaurant Mesón El Caballo. Hvor der ligger en del gode restauranter. Den indiske, La Grifería, El Caballo og fiskerestauranten er også god. Et rigtig godt alternativ til madgaden.

Husets-suppe Desserter-saigon-vietnam Forårsrulle Hovedretter-saigon-vietnam

 

 

 

This entry was posted in Anmeldelser Restauranter, Historien er sand. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published.