Vi havde fået anbefalet Rajdoot Tandoori i Fuengirola og eftersom vi er glade for stærkt krydret mad, er indiske restauranter altid værd at prøve. Restauranten ligger på Lamo de Espinosa, samme gade som Hotel PYR og Golden Days.
Søndag til frokost ved 14.30 tiden trådte vi ind i restauranten, som var helt tom. Det er ikke noget godt tegn, men det er jo lav sæson og Spanierne er ikke så glade for mad fra andre verdensdele. Lidt senere kom der dog nogle spaniere, så der var to borde til frokost.
Vi bestilte lidt brød (papadum tror jeg det hedder) med de tre dips chutney/pickle etc. Normalt er vi ikke så vilde med mango chutney, men her var den ret god, muligvis hjemmelavet. Den plejer at være alt for sød.
Til hovedret bestilte vi Chicken Phal og Lamb Phal. Tjeneren advarede os mod at bestille Phal, da det er meget stærkt, men vi beroligede ham og forklarede at vi kunne godt lide stærk mad. Da vi fik det serveret og prøvede det, var det ikke så stærkt som forventet. Vi spurgte tjeneren og han forklarede at kokken havde sagt, at vi ikke kunne klare det så stærkt, så han havde kun lavet det Vindaloo. Det trækker ned i antallet af gafler, når man tror at gæsterne lyver. Vi fik en skål med chili, som vi kunne drysse ud over maden, hvilket hjalp lidt på det. Bortset fra at maden ikke var så stærk som forventet, var den god.
Vi ville gerne have haft noget te til at slutte af med, men til frokost har de ikke tændt for tebryggeren, så vi besluttede at gå ned på isbaren for enden af gaden.
Vi kom af med €34.00, hvilket må betegnes som meget rimeligt.
Jeg vil fortsætte med at benytte 100-gaffelskalaen, som Le Vagabond har opfundet.
Havde vi fået en stærk hovedret og te, ville vi have ramt omkring de 90 gafler, da relation pris/kvalitet er god, men det bliver kun til 82 i denne omgang.
Ikke dårligt med en middag til 82 gafler. Men at tro, at I lyver, er måske lige over the top til at give dem 82 gafler. Havde nok kun selv givet dem 67 gafler.
Så kan de lære det!