Vi havde fået anbefalet Rajdoot Tandoori i Fuengirola og eftersom vi er glade for stærkt krydret mad, er indiske restauranter altid værd at prøve. Restauranten ligger på Lamo de Espinosa, samme gade som Hotel PYR og Golden Days.
Søndag til frokost ved 14.30 tiden trådte vi ind i restauranten, som var helt tom. Det er ikke noget godt tegn, men det er jo lav sæson og Spanierne er ikke så glade for mad fra andre verdensdele. Lidt senere kom der dog nogle spaniere, så der var to borde til frokost.
Vi bestilte lidt brød (papadum tror jeg det hedder) med de tre dips chutney/pickle etc. Normalt er vi ikke så vilde med mango chutney, men her var den ret god, muligvis hjemmelavet. Den plejer at være alt for sød.
Til hovedret bestilte vi Chicken Phal og Lamb Phal. Tjeneren advarede os mod at bestille Phal, da det er meget stærkt, Continue reading