For lang tid siden, var vi på Ginza, faktisk før vi fik smag for sushi. Vi besluttede at det skulle vi prøve igen, nu hvor vi er begyndt at spise en del sushi og ikke kunne huske om det var godt eller ej.
Indretning og tjenere
Ginza er pænt indrettet og kan ikke sammen lignes med fx Restaurant Tokyo i Fuengirola. Der er mulighed for at sidde ved almindelige borde eller ved et bord med en kok midt i, som laver og leger lidt med maden. Her sidder man ved siden af hinanden, sammen med andre ved samme bord. Tjenerne er hurtige og venlige og også ganske sjove på en underspillet måde.
Mad
Vi bestilte en hel del sushi og en enkelt Goyza og man må sige at det er de rigtige gode til. At lave mad altså. Vi fik lidt af det hele. Tun, smørfisk, ål og noget med nogle fiskeæg med wasabi, som også var ret godt. Præsentationen er også god, det er ikke bare smidt på en tallerken, det er gjort noget ud af præsentationen, som man også kan se på billedet.
Pris
Prisen er højere end andre steder, men kvaliteten, præsentationen og indretningen taget i betragtning, så er det ganske rimeligt.
Som man kan se på billedet herunder, så kom vi af med omkring €72 for to personer.
Her kan man se, hvordan det hvor kokken leger med maden forefår.
Restauranten ligger i La Cala de Mijas. Når man kører fra Fuengirola mod Mijas, ligger den på højre side ikke så langt efter tankstationen, som ligger på venstre side.