De fedeste 80er og 90er udtryk (fra Ræhr)

Udtryk der blev brugt meget i Ræhr og til dels i Hansthollm i 80erne og 90erne. Det er en skam, at alle disse fantastisk udtryk skal gå tabt, så jeg vil prøve at samle dem her. Listen er ikke endelig og udvides så snart nye udtryk huskes.

Så får I lige en programoversigt fra 80erne. Hold da kæft, der var gang i den.

• Har du fået glosuppe (med kigboller)?: Hvis man kigger meget på en person, kan personen bruge dette udtryk og så er det sjovt.
• Da Da Da: Man sætter tungen i underlæben, så underlæben buler ud og så siger man Da Da Da. Det bruges når man tror, at en person lyver.
• Ja hvor det/du/han/hun etc. er: Kan bruges lidt på samme måde som Da Da Da, men her laves først et udsagn om en ting eller person. Fx. “Jeg kan løbe hurtigere end alle på skolen”, hvortil man så kan svare “Ja hvor du kan”, hvilket vil sige, at man ikke tror på, at personen kan løbe hurtigere end alle på skolen.
• Røvkatar: Skældsord som man kunne kalde en person, hvis man var sur på ham. Kombineret med andre skældsord, havde det mere effekt. Fx. “Hold din kæft din fede røvkatar”
• Hvor er du åndet: Det er lidt svær at beskrive nøjagtigt, hvornår udtykket bruges. Det er ikke direkte et skældsord, men mere noget der blev brugt i stedet for fjollet/rådden. Det blev brugt meget i folkeskolen. Hvis man sagde, “jeg går over og bestiller en burger til morgenmad”, kunne svaret fra en pige nemt være “Åh, hvor er du åndet”. Det var sjovt nok, mest piger der brugte udtrykket.
• Åh så rådden: Her er den lidt mere maskuline parallel til “Hvor er du åndet”. Det skal udtales med en meget nedladende tone.
• Så er du stolt/Så er du nok stolt: Dette udtryk kører nok lidt efter janteloven. Hvis man blærede sig eller fortalte noget man havde gjort (som man var stolt af), kunne man lige komme ned på jorden igen, med “Så er du nok stolt, hva´?”. Stolt skal udtales med stærk tryk på o og l.
• Så tror du nok du er noget: Her er så den direkte jantelovs udgave. Hvis man blærede sig med noget eller var lidt for glad for sin nye cykel eller at have fået en høj karakter og fik dette udtryk serveret, så blev man nødt til at nedtone glæden lidt. “Jeg har fået 11 i diktat!” blev promte besvaret med “Så tror du nok, du er noget”. Også her skal bruges en meget nedladende tone.
• Da da da daaaaaaa: Skæbnesymfonien. Når der var fare på færde. Man synger det ligesom skæbnesymfonien. “Jeg så at Lars sladrede til Kaj Kjømen” hvorefter man siger “Da da da daaaaaa”. Så vidste man, at det var farligt.
• Det man siger er man selv, for det står i aktuel, at du er en flødekarmel: Det giver vist sig selv.
• Prøv lige at se dum ud for en 10er: Hvis man så var rigtig sjov, så kunne man sige “stop, stop jeg er ikke millionær”. Dum kan også erstattes med grim.
• Pøls´, vil du han den pakket ind? Det kunne man bruge ret spontant. Det var en sjov joke, lige meget hvor mange gange, at man sagde det. Hvis modparten svarede “Nej”, kunne man svare “Levpostej” og så var det også sjovt. Hvis der blev svaret ja, så havde man ikke rigtig noget svar. Så kunne man lade som om, at man gav dem en luftpølse, men så var det ikke så sjovt, for det rimede ikke.
• Du må ikke komme ind på vores grund!: Her kunne man, hurtigt komme ind i en længere diskussion om, hvem der egentlig bestemte på “vores grund”. Hvis man var blevet uvenner med nogen eller sure på en, som så dukkede op, hvor man boede, så kunne diskussionen køre noget lignende: “Du må ikke komme ind på vores grund!” Som blev besvaret med “Det er ikke din grund, det er dine mor og fars grund, så du bestemmer ikke her” modargumentet “jo, for de siger, at når de ikke er her, så må jeg bestemme” og så kommer man så til den teritoriale diskussion om, hvor grunden egentlig går til. “Jeg er heller ikke inde på jeres grund” “jo, for vores grund går ud til vejen” “Nej, for fortovet det er ikke jeres, jeres grund går kun til stakittet”, “jo det er”, “nej, det tilhører kommunen” Det kunne så komme videre ud i en diskussion om, hvorvidt den luft man åndede kom inde fra “vores grund” eller om man skulle betale en bøde eller blev politianmeldt, hvis man trådte ind på “vores grund”. Det kunne nemt slutte af med “Nu går jeg ind og siger til min far og mor, at du har været inde på vores grund” som blev besvaret med “Det kan du bare gøre, for det kan du ikke bevise”
• Det skal du få betalt: Hvis man havde gjort noget mod en anden person. Det kunne være, at man kom til at sparke en over benet i en fodboldkamp eller man kunne måske være kommet til, at kaste hans jakke ud af vinduet. Så var svaret ofte, “Nå, det skal du få betalt”. Hvilket betød at der ville komme en eller anden for for gengæld, for det man havde gjort.
• Den der kommer sidst er et råddent dodo-æg: Det er ikke et udtryk, jeg selv har brugt eller hørt så meget, men min nevø, som er nogle år yngre end mig, har fortalt at det blev brugt meget i hans årgang. Jeg tror ikke, at meningen med udtrykket eller hvornår man brugte det, behøver nogen forklaring. Jeg er bare ikke sikker på, hvad et Dodo-æg er.
• Pikhylster: Hvis man kaldte en person for et pikhylster, så var man helt sikker sur på ham. Det kom også mange gange akompagneret af fede. “Hold din kæft dit fede pikhylster”. Man kan filosofere over, hvad et pikhylster er, men det vil jeg lade læseren om.
• 10-4 Ruth og Carlo: Det var bare sjovt, når man sagde det. I stedet for at sige okay eller hvis man noget godt, så kunne man bruge 10-4 Ruth og Carlo. Når man tilføjede Ruth og Carlo, så kunne man grine meget af det. “Jeg henter lige noget kage hos bageren” besvaret med “det er bare 10-4 Ruth og Carlo”.
• Cut Elly!: Et udtryk der stammer fra Walter og Carlo filmene. Hvis der var en der filmede, det skete jo ikke så ofte, fordi kameraene var ret dyre, så sagde man “Cut Elly” hvis man ikke ville filmes.
• Gu’ vil jeg da røv: Når man ikke vil gøre noget. “Vil du ikke lige hente noget mælk hos købmanden” besvares med “Gu’ vil jeg da røv”.
• Røvguitar: Jeg er lidt i tvivl om det, men mener vi brugte det som et skældsord i stedet for din idiot eller spasser. “Din røvguitar” eller “Du er en spasser” “Og du er en røvguitar”
• Sku´du spørge fra nogen? Det kunne man svare på mange spørgsmål.
• Jadak! Det var da jadakkerne blev kendt, de hedder vist også Finn Nørbygård og Jacob Haugård.
• Skråt op, skrid, du er for lille: Der fulgte fingre med, når man sagde det. Skråt op med skråt-op-fingeren, skrid med tommelfingeren, du er for lille  med lillefingeren. Der kom også tilføjelsen “kom igen når du er blevet noget størrere”. Den blev dog kedelig ret hurtigt.
• Hyl: Hvis noget var Hyl, så var det sjovt. Vi var i tivoli, det var bare skide hyl.
• Må jeg låne jeres telefon?: Ved ikke om man kan kalde det et udtryk, men det bruger man ikke mere. Man skulle tit låne telefonen for at ringe hjem, for at spørge om man måtte blive og spise aftensmad hos en af vennerne.
• Dei Dei Dei: Sådan lyder en pistol når man skyder.
• Hvad står den til?: Man kunne godt få tid til at gå med, at gå rundt og kigge på speedometret i bilerne. “Hvad står den til? ååoorrgghh, den her står til 240”