Under 90 kg med Dukan. For og imod

Jeg er netop kommet under de 90 kg. og regner med at have tabt 10 kg. totalt, når denne uge slutter.

Så jeg tænkte, at jeg ville snakke lidt om, hvad der har været svært ved kuren og hvad der har været nemt (læs mindre svært).

De første 7 dage med angrebsfasen var meget motiverende, men de sidste dage var lidt hårde og lysten til andet end proteiner var stor. Det hurtige tab, var noget der kunne mærkes, så lysten til at fortsætte var stor.

I Cruise fasen valgte vi at tage en dag med proteiner og en dag med proteiner og grøntsager. Jeg mener, at det anbefales at man tager 3 dage i træk med hver. Vi er begyndt at finde lidt forskellige opskrifter, men vi får meget kylling og fisk. Der kan sagtens laves god mad, uden at der skal bruges for meget fedt eller nogle af de forbudte madvarer. I dag fik vi en sammenkogt ret med kalkun og grøntsager som var rigtig god. Andre dage har vi dog fået nogle mindre vellykkede retter. Jeg mindes et  stykke oksekød, der kunne laves sko af.

Det er mange af light produkterne, som er ret kedelige. Vi har en 0% smøreost, som smager forbavsende meget af ingenting, men det giver lidt smørelse til de hjemmelavede knækbrød og til dukanbrødet, som vi kalder det. Morgenmaden er ved at blive lidt ensformig, så der må vi have fundet på noget nyt.

Det at vi kan spise æg er en stor fordel. Det giver muligheder for, at lave nogle gode æggekager, samt brugen af æg i flere forskellige retter, er helt klart en fordel.

Det der er hårdt, er selvfølgelig nogle af de ting man må undvære, som brød, ris og kartofler. Når vi har spist ude og der har været pomfritter eller kartofler som tilbehør, har de skreget efter at blive spist, men jeg ignorerede dem bare, selvom de sikkert blev kede af det.  En øl er nu også godt engang i mellem, men det må vente. Jeg drikker kun cola light eller pepsi max, så mht. til drikkevarer er det kun juice og øl jeg savner. Nogle gange har jeg også stor lyst til nogle snacks, men det har jeg været i stand til at modstå indtil videre.

Noget der har overrasket mig er, at selvom jeg ikke dyrker meget motion og der er nogle dage, hvor jeg stort set ikke forlader kontoret, så taber jeg mig stadig og stabilt. Hvis jeg dyrkede noget rigtig motion, er jeg sikker på at jeg ville tabe mig hurtigere. Men det at jeg hele tiden taber mig, gør at det er nemt at fortsætte.

Det at vi er to der er på kuren sammen, gør det helt klart nemmere. For hvis jeg skulle gøre det alene og se på andre spise en masse lækker mad, ville jeg knække i løbet af 2 minutter.

Der er kommet et par andre fordele med i købet. Tidligere havde jeg ofte sure opstød om aftenen, det har jeg ikke længere. Jeg fik tidligere mange gange ondt i brystet, efter at have spist, det får jeg ikke længere. Jeg er også blevet en del mere bevidst om det jeg spiser, det er jo nok uundgåelig, men jeg tænker en del over maden og over ikke at spise for meget. Jeg tror de fleste kender, det med at man spiser alt for meget, når man får noget mad der er rigtig godt. Når vi engang har afsluttet alle faser, er jeg sikker på, at det er noget jeg vil være opmærksom på og undgå.

Jeg er lidt over halvvejs i de kilo jeg ville tabe, her efter halvanden måned. Jeg regner med, at jeg skal bruge lidt over 2 måneder til at tabe de sidste 8-9 kg. Når vi afslutter cruise-fasen og starter på konsoliderings-fasen vil jeg prøve at smide et par før og efter billeder ind, det er jo det man gør når man taber sig. Jeg har set det mange gange på TV, når der bliver vist mirakelkursreklamer.

Her kan man se oversigten over de dage, jeg har været på kur. Klik på billedet, for at se det i stort format.

Kort intro findes her.

Jeg har lavet en hjemmeside om Dukan Kuren, som kan findes her.

This entry was posted in kur and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

57 Responses to Under 90 kg med Dukan. For og imod

  1. Rebecca says:

    jeg kiggede lige på dit exelark. og kan se at I spiser hjemmelavet knækbrød til morgenmad. Er det muligt at få opskriften på det knækbørd? 🙂 min mor og jeg har lige hørt om kuren, og snakker om at prøve den. Er det en optimal kur når man bare vil tabe sig 5-7kg? 🙂

  2. admin says:

    Hej Rebecca,

    Du kan finde opskriften her: dukan knækbrød
    Det er fint, til også bare at tabe nogle få kilo. Bare husk, at du/I så kun skal være i angrebsfasen 1-2 dage.

  3. Tina says:

    Hejsa. Jeg har med stor interesse begyndt at
    læse din hj side og det lyder rigtig spændende.
    Jeg skal max tabe mig 10 kg, så er er lidt i tvivl om,
    hvor mange dage jeg skal blive i de 2 første faser ?

  4. admin says:

    Hej Tina,
    Du skal nok være 3-4 dage i fase 1 og du skal derefter være i fase 2 til du er nede på den ønskede vægt. Derefter skal du være i fase 3, 10 dage for hver kilo tabt.

  5. Fie says:

    Jeg troede man skulle skifte mellem fase 1 og 2 indtil man var nede på den ønskede vægt ?! Jeg har det tillæg der var med i ude og hjemme og er på dag 4 i første fase, så jeg er spændt på at høre om jeg, når jeg skifter til fase 2, skal blive der til målet er nået, eller skifte tilbage til fase 1 efter 5 dage igen..?!
    Er i øvrigt meget begejstret for kuren – elsker kød 🙂 Har tabt 206 kg allerede.
    Er det i øvrigt vigtigt kun at spise den mængde klid man skal eller må man tage en ekstra pandekage hvis man er (lækker)sulten?
    Jeg bruger lidt sukkerfri sodavand som “belønning” om aftenen, er det ikke helt ok? Det synes jeg nemlig jeg har læst er på listen over tilladte varer..
    Tak for svar 🙂

  6. Fie says:

    Ja altså der skulle så stå 2,6 kg 🙂

  7. admin says:

    Hej Fie,

    Ude og hjemme har lavet deres egen fortolkning af kuren. Hvis du kigger på dukanslankekur.dk kan du få lidt mere information. Men man skifter ikke mellem faserne, men i fase 2 skifter du mellem dage med protein og grøntsager og dage kun med protein. Ude og hjemme har så valgt at kalde dagene med kun protein for fase 1 igen. Jeg anbefaler, at du skifter hver dag, da det kan blive trættende at spise proteiner 5 dage i træk. I sidste ende giver det, det samme resultat. Du må selv vælge om du vil tage 1 og 1, 2 og 2 osv. op til 5 og 5. Hvorfor ude og hjemme har valgt at sige, at man SKAL tage 5 og 5 ved jeg ikke.

    Ja, 206 kg. det er da ret meget, kuren må virkelig virke for dig 😉

  8. Fie says:

    Tak for svar!
    Jeg tror jeg vil følge dit råd om at skifte lidt mere mellem dagene med protein og grøntsager og kun protein.
    Har du oplevet om man får nogle fysiske gener af alt det protein?
    Jeg drikker meget vand hver dag så jeg skyller godt igennem men tænker på om det kan være direkte sundheds skadeligt med sådan en anderledes kost fra den ene dag til den anden, kan kroppen klare det?
    Mvh Fie

  9. admin says:

    jeg oplevede ikke fysiske gener, men der er mange der får hovedpine (som regel som følge af at de er vandt til at indtage meget sukker og i kuren bliver det skåret væk), men jeg havde ikke et stort indtag af sukker før. Der er også nogle, der skriver i forum om svimmelhed, jeg går ud fra, at det også kommer af sukkerabstinenser. En bivirkning kan også være forstoppelse eller træthed.
    Jeg oplevede ikke nogle af disse gener. Nogle af mine venner, mente at det ikke var godt for nyrerne med så meget protein. Det var vist baseret på egen vurdering, men det er ikke noget jeg har nogen forstand på, så det skal jeg ikke kunne udtale mig om.
    Jeg har som sagt ikke oplevet problemer og har endnu ikke læst nogen objektiv artikel, der taler om at kuren er farlig for helbredet.

  10. Mie says:

    Hej Admin ..
    Jeg har simpelhen så mange problemmer med din hjemme side dukankuren .. jeg kan ikke blive “bruger” så jeg kan skrive med jer .. håber du kan hjælpe mig ..
    Mvh mie

  11. admin says:

    Hej Mie,

    http://dukanslankekur.dk/wp-login.php?action=register du skulle gerne kunne oprette en bruger profil her.

  12. Mie says:

    Hej igen 🙂
    Jeg har prøvet men får ingen mail med koden .. og når jeg prøver igen siger den jeg allerede eksisterre .. så ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre .. Men nu når jeg har dig, jeg er lige startet igår og er en smulle forvirret over hvad man må og ikke må ..
    1. må man bruge bouillonterninger ?
    2. meget mager svinekød er det hk. svinekød 3-7 % ?
    3. må man stege frikkedeller i lidt fedtstof på panden eller skal de i ovnen ?
    4. Der står man må spise 700g mejeriprodukter et sted og et andet sted 800 g hvad er rigtigt ?
    5. efter jeg har læst hele forumet igennem så jeg et sted at man kun må drikke 250 ml mælk om dagen er det udover de 700 eller 800 g mejeriprodukter?
    6. har du nogle forslag til mad når man er i første fase’?
    7. må man spise kalkunbacon?
    8. må man spise sukkerfrit tyggegummi?
    Tror det var det for nu 🙂
    Mvh mie

  13. Mie says:

    Hov har lige et til spørgsmål: Angrebsfasen og protein dagene går det ikke ud på et ? eller må jeg ikke spise de ting der kun høre til proteindagene ?

  14. admin says:

    Du har tjekket din spam/junk mail mappe?

    1. Boullionterninger med meget lavt saltindhold må bruges
    2. Det er fx skinkepålæg, hvor der er mindre end 5% fedt i.
    3. du må kun bruge et par dråber olie.
    4. Hvor står der 700? 800 er korrekt.
    5. Det er udover de 800 g.
    6. Tag et kig på det excelark, jeg har liggende i nogle af mine posts, der står hvad jeg har spist mange af dagene.
    7. Jeg er ikke klar over indholdet af fedt i kalkunbacon. Hvis det har meget lavt fedtindhold, vil jeg tro det er fint.
    8. Det er en tolereret madvare. Kig under tilladt og tolereret på dukanslankekur.dk. Du må spise op til 10 stykker sukkerfri tyggegummi om dagen, som en af de to tolererede mad- og drikkevarer.

    Angrebs og proteindage er næsten ens, men på proteindage må du også spise fra den tolererede liste, det må du ikke i angrebsfasen.

  15. Mie says:

    Ja jeg har prøvet at kigge over det hele .. min kæreste prøvede også fra sin mail men fik heller ikke noget 🙁
    Så jeg må ikke bruge hk svinekød 3-7 % ?
    De 700g sår under faser gruppe 8 ..
    Må jeg så godt lave fx chokolade moffins ?
    Tusind tak for alle svarene 🙂
    mvh mie

  16. admin says:

    Jeg ville nok bruge hakket oksekød, men er ikke helt sikker på hakket svinekød. Generelt fraråder dukan at man bruger svinekød.
    Jeg har opdateret info in gruppe 8 under faser.
    Du kan lave chokolade muffins til cruise fasen. Altså ved at følge en dukan opskrift.
    Jeg har sendt dig en mail, hvor jeg har lavet et password til dig til forum. Prøv at se om det virker.

  17. admin says:

    jeg har selv prøvet at oprette en ny brugerprofil og fik mailen i junkmail, men den kom frem med det samme.

  18. kk says:

    hej . jeg er blevet forrviret over ude og hjemmes tilæg som i også nævner langere oppe.
    jeg er begyndt i dag på kuren altså jeg er i fase 1.
    så jeg har ret i at jeg kun må spise kød , fisk og andet fra den gruppe, max 800 gr 0% mejeri produkt.
    max 3 æggeblommer om ugen og så mit havreklid?
    jeg vil gerne tabe mig omkring de 6 kg så nu er jeg i tvivl om hvor lange jeg skal være i fase 1?
    og når jeg så skal skifte til fase 2, hvor længe er det så?
    i fase 2 må jeg spise alt fra fase 1 + grønsager ikk ?

    med hensyn til motion har jeg læst at ekstrem sport ikk er smart . så vil du fraråde at gå til spinning timer, der jo ihvertfald er meget hårdt og kræver nogle gode måltider i løbet af dagen , før sådan en time?

    tak for en fed side:]

  19. kk says:

    og er 0,1 mejeri produkter ok ?
    sys ikk jeg kan finde nogle friske ost på så lav %

  20. admin says:

    ude og hjemme har fortolket lidt og ændret lidt i kuren.
    Du skal kun være i fase 1 i 1-10 dage, hvorefter du skal skifte til fase 2. Hvis du kun skal tabe 6 kg. skal du ikke være 1-2 dage i fase 1. Du skal være i fase 2 indtil du har tabt de kilo du vil tabe. I fase 2 skifter du mellem dage, hvor du kun spiser protein og dage hvor du spiser protein og grøntsager. Dvs. dagene med protein ligner meget fase 1, bortset fra at du også må spise tolererede madvarer. Hvis du kigger på dukanslankekur.dk, kan du se en liste over tolererede madvarer. Du kan selv vælge, hvor mange dage du tager med protein og med protein og grøntsager op til maks 5 dage. Dvs. du kan skifte hver dag, eller tage 2 og 2, 3 og 3 osv.
    Nej, intensiv motion frarådes, specielt hvis det er i fase 1. Du får meget få kulhydrater.

  21. admin says:

    Det må have op til 0,5%

  22. kk says:

    så jeg skal kun være der 1-2 dage i fase 1 .
    går mit vægttab ikk bar hurtigere hvis jeg bliver der i 5 dage .

    – tak for hjælpen .

  23. admin says:

    Fase 1 er for at starte vægttabet og dagene du skal være i fasen, beregnes i forhold til det tab du skal opnå. Der er også en beregning ift. alder, om du har været på kur før osv. Hvis du tager 2 dage i fase 1 og så skal du være i fase 2 til du har tabt den ønskede vægt. Du kan tage et kig på http://www.dukandiet.co.uk/ for at lave en nøjagtig beregning af, hvor mange dage du skal være i fase 1.

  24. Susanne says:

    Er nysgerrig

  25. admin says:

    @Susanne
    Ok, ang. hvad?

  26. Susanne says:

    Det var duman kuren jeg er int. Tror det er en god løsning for mig

  27. NLH says:

    Hej.
    Jeg er lige startet på dukan kuren. Jeg er en pige på 22, der gerne vil tabe mig 15 kg. men jeg er også lige startet i et træningscenter, men jeg kan se du har skrevet længere oppe at du fraråder alt motion i fase 1? det er nu gået rigtig fint idag, som er min første dag. og er virkelig motiveret.

  28. Susanne says:

    Dukan selvfølgelig

  29. admin says:

    @NLH
    Ja, i første fase bør man ikke dyrke intens motion. Du spiser kun proteiner, så det er meget hårdt for kroppen, hvis du dyrker hård motion.

  30. admin says:

    @Susanne
    Så er det jo bare at komme i gang 😉

  31. Lone says:

    jeg har stillet 2 spørgsmål inde på dukanslankekur.dk, men de blir åbenbart slettet uden jeg får svar 🙁 jeg startede på kuren i mandags og har kun tabt 200g – måske der ikke bliver svaret derinde når det virker som det skal – lige nu prøver i at blive i angrebsfasen lidt endnu (er på 7 dag nu)

  32. Diana says:

    Mit spørgsmål går på ???? hvad er bagsiden ved at være på denne kur, den virker næsten for god til at være sand, og det undre mig at kuren ikke har været mere fremme.
    Nu har jeg selv snakket med andre som går meget op i kure, og de siger at hvis man kun indtager proteiner vil kroppen langsom går i forfald, og der vil være risiko for blodpropper, for denne kur minder meget om atkinskuren dog ligebort set fra at der må man spise bacon.
    Jeg er er selv lige startet på Dukan kuren, og jeg har da også fulgt den i 5 dage i angrebsfasen, men i går blev jeg meget skidt, og var simpelthen nød til at spise noget “rigtig mad” men med det resultat at jeg her til morgen havde taget 900 g på, og det var ikke fordi at jeg voldsomt åd, et pølsehorn, et mikro hjemmelavet pizza og så en leverpostegsmad 🙂 og jeg fik det meget bedre.
    Næste spørgsmål går på….. er det en kur jeg skal være på resten af mit liv ???? og vil jeg tage alt det tabte på igen, lige så snart jeg stopper kuren ????

  33. admin says:

    Hej Lone,

    Hvis du stiller spørgsmålene i forum, bliver de helt sikkert besvaret. Hvis du stiller det i kommentarfeltet til en post, kommer de først frem, når de bliver godkendt. Det samme som her. Det er pga. at der er mange spam kommentarer.
    Hvis du skriver lidt mere om hvad du spiser, hvor meget motion du dyrker osv. er det nemmere at svare på, om du gør noget forkert.

  34. admin says:

    Hej Diana,

    Kuren er meget fremme i Spanien, hvor jeg bor. Det var derfor, at jeg startede på den. Min svigerinde havde været på kuren og havde tabt sig meget og der har efterfølgende været meget i tv, aviser osv.
    De problemer som der nævnes, at der kan forekomme er: forstoppelse, dårlig ånde, svimmelhed og hovedpine i starten af kuren.
    Der er selvfølgelig kritikere af kuren. Forskellige kostvejledere osv. syntes ikke om kuren. Selvfølgelig skal man ikke leve kun af proteiner resten af livet, men for at tabe sig er kuren meget effektiv. Det er en længere diskussion, som jeg ikke gider kommentere meget på nu. Men Jeg mener selv, at selvom der kan være nogle bivirkninger eller at det ikke er den optimale kostplan, så er jeg meget sundere nu, hvor jeg har tabt mig end før.
    Nogle siger at jamen så kan man jo bare lægge kosten om og dyrke mere motion. Ja, det er muligt, men jeg syntes det er noget nemmere at følge en kur som denne, hvor jeg ser resultater fra starten og hurtigt taber sig.
    Den sidste fase er resten af livet, som er spis kun proteiner 1 dag om ugen, sørg for at få den daglige motion, tag altid trappen og spis den anbefalede mængde havreklid.
    Brug fase 3 som base for din kost.
    Hvis du går tilbage til at spise og leve som før kuren, så tager du på igen. Det er lige meget hvordan du taber dig. At tabe sig og ikke tage på igen, kræver en omlægning af livsstil og så er den ikke så meget længere.
    Dukan kuren syntes jeg, giver en god base for det. Jeg har ikke svært ved at holde vægten nede nu, for nu ved jeg hvordan.

  35. Lone says:

    jeg går en tur på en halv time hver morgen. har planer om at starte med at sjippe fra om 10 min af :D, og når mine løbesko kommer med posten, løber jeg 2-3 gange i ugen istedet for at gå.
    jeg har spist meget kyllng, rejer, æg og laks.
    lørdag og søndag tog jeg så lige og spiste en masse oksekød, og det gjorde at jeg tabte 500g fra lørdag til imorges, jaah 😀
    ved ikke om det betyder noget at jeg 1 dec skiftede smøgerne ud med e-cigaret, får jo stadig nikotin gennem den???
    jeg rører intet udover det man må spise, man har så valgt at fortsætte angrebsfasen så jeg ialt får de max 10 dage.
    har en veninde som har været på kuren, og hun tabte sig 3 kg på en uge – derfor undrede jeg mig jo….
    hej fra lone

  36. Susanne says:

    Jeg kan ikke komme ind i forum hvor der er kommentarer. .?
    Jeg har modtaget mail. Men mener ikke at have lavet en kode.

  37. Lone says:

    og nu fatter jeg nada :I har lige været på vægten, og nu har jeg på 1 døgn taget de 700g på igen??? og jeg har IKKE spist noget jeg ikke må 🙁
    🙁 🙁 🙁 Lone

  38. admin says:

    Spiser du nok? Altså er du på noget tidspunkt sulten? Du skal sørge for at spise nok, så du holder maven i gang. Hvad har du spist? Får du spist den mængde havreklid du skal og drukket nok væske? Kroppen kan ophobe vand op til menstruation, så det kan have en stor effekt på vægttabet. Hvor meget har du tabt dig siden du startede?
    Hvis du allerede har tabt dig nogle kilo, kan du gå over i cruisefasen, så kan det være din krop der reagerer på kuren, så du skal begynde at spise grøntsager.

  39. Lone says:

    jeg startede sidste mandag. havde i lørdags kun tabt 200g, men i mandags 700g. idag er vægten så lige pludselig det samme som da jeg startede. har lige været ude at gå, og nu er den 100g mindre. forstår ingenting 🙁
    jeg drikker min 2 l vand hver dag. jeg spiser youghurt m 1 spsk havreklid hver morgen, 2-3 stk dukanbrød med rejer/tun/kylling/æg eller en omelet til middag, kylling/oksekød/kalkun/fisk med hytteost til aften. hvis jeg er sulten imellem måltiderne tar jeg enten et stykke brød eller youghurt 0,1%. jeg følger alle regler.
    hej fra Lone

  40. admin says:

    Sørger du for at dyrke nok motion?
    Holder du dig til den tilladte mængde mejeriprodukter? Er det mejeriprodukter med lavt fedtindhold og uden sukker?
    Pas på med ikke at få for mange æg.
    Er du i cruisefasen nu?
    Er du på vægten på samme tidspunkt på døgnet altid?

  41. admin says:

    Holder du dig til den tilladte mængde havreklid? Hvis du får 1 spsk om morgnen samt 2-3 stk. til middag plus en skive hvis du er sulten, lyder det til du får for meget.

  42. Lone says:

    jeg får kun 1 portion 0,1% yoghurt om morgenen. jeg blander o,1% a-38 og vanilie youghurt, så 0 sukker 😉 hvor mange skiver brød svarer til 2 spsk???
    hvad sker der ved at man får for meget havreklid og æg – er det ikk kun kolesteroltallet man tænker på mht æg?
    jeg går på vægten samme tid.
    og jeg går min en halv time hver morgen.
    synes jeg overholder det jeg skal (undtagen jeg måske har fået for meget havreklid).
    jeg stoppede med at ryge 1-12, så ved ikke om det ka ha en betydning.
    men jeg gir IKK op – tror på det nok ska komme. proteiner, ingen fedt og motion hver dag- der ska nok begynde at ske noget på et tidspunkt.
    håber ellers i nyder costa del sol – har selv boet i los boliches, men flyttede hjem for 7 år siden 🙂
    hej fra lone

  43. admin says:

    Mht. Brød, så kan du regne ud ift. hvor meget havreklid du kommer i brødet. Hvis du kommer 12 spsk. havreklid i, har du til 6 dage i cruise fasen, da det er 2 spsk per dag. Så hvis du skærer brødet i 6 skiver= 1 skive om dagen og hvis du skærer det i 12 skiver = 2 skiver om dagen.
    Ja, med æg er det kolesterol du skal være opmærksom på og havrekliden har mange kulhydrater. Er sikker på, at der nok skal komme gang i vægttabet.
    Ja, nyder det bestemt her paa kysten. Bor i Mijas Costa lige bag El Corte Ingles, så lige ved siden af Los Boliches.

  44. Lone says:

    jeg er tålmodig 😀 sidste spørgsmål er lige om man må få havregryn ???

  45. admin says:

    nej, du må ikke få havregryn.

  46. Christel says:

    Jeg har fulgt Dukan kuren i knap tre måneder og tabt 16 kg. Eneste ulempe er, at man næsten taber sig for hurtigt! Det er dejligt, men sværere for huden at følge med.
    Omvendt ville jeg måske miste motivationen.
    Og så tænker jeg også over vitaminmangel, især c-vitamin.

    Jeg har omskrevet kuren lidt for mig selv og spiser gerne hakket flæsk 7 %. Jeg laver frikadeller af flæskekød og hvedeklid, evt. æg, løg og lidt mælk. Det smager rigtig godt! Og vægttabet er stadig stort!

  47. Christel says:

    – og jeg har lige et spørgsmål: når man skal stabilisere vægten og tilfører brød og frugt og festmåltid og kartofler/ris en gang eller to om ugen, tager man så ikke på i starten?
    Og hvor meget ris eller hvor mange kartofler må man spise til måltidet, de to gange om ugen?

  48. Lone says:

    vil bare lige fortælle at vægten idag sagde -1,9 kg, så nu er der begyndt at komme gevinst 😀

  49. admin says:

    @Christel
    ja, det er ret fantastisk at tabe sig så meget så hurtigt 🙂
    Mht. vitaminmangel skriver Dukan at det er fint at tage vitaminpiller. Jeg har ikke selv gjort det, men det er en mulighed, hvis man er bekymret for vitaminmangel.
    Da vi begyndte på fase 3, stoppede jeg med at tabe mig, men har holdt vægten. Hvis vi har sprunget over, har vi efterfølgende strammet lidt op og har tabt det vi har taget os. Men hvis du ser mit indlæg om ferie i Las Vegas, vil du se at jeg stort set ikke tog på. Man er jo blevet lidt hjernevasket og er opmærksom på det man spiser.
    mht. mængden af kartofler, ris osv. Så er det en portion, man må ikke tage to gange. Man må ikke spise sig overmæt. Størrelsen af portionen afhænger lidt af dig selv, men man skal selvfølgelig lade være med, at snyde sig selv og tage en kæmpe portion, bare for at holde sig til en portion.

  50. admin says:

    @Lone
    Told you so 🙂 Lækkert at høre.

  51. Tine says:

    Hejsa.
    Jeg startede på kuren i mandags, men kan ikke se noget på vægten :(. Mega øv! Hvad gør man forkert?

  52. inga says:

    Hejsa.
    Du skal spise det der står og intet andet,jeg startede for 5 dage siden,og har tabt 2,5 kg i angrebsfasen,så et eller andet gør du som du ikke skal gøre.
    Hilsen Inga

  53. Maria says:

    Hej.
    Jeg har spist sukkerfrit tyggegummi et par gange i fase 1. Har det stor betydning? Maria

  54. Kent Odgaard says:

    Nej, det skulle ikke have nogen betydning.

  55. Danni says:

    Hep,

    Nu har jeg efterhånden surfet adskillige dukan fora og kan ikke forstå hvorfor havregryn er bandlyst – der står bare nej. Havreklid og havregryn har faktisk samme indhold, men havreklid er super men havregryn er Big no-no.
    Jeg er med på at havreklid er et bedre alternativ, men er havregryn ikke tilladt på noget som helst tidspunkt? I ingen af faserne eller hvordan?

  56. Tanja Schibler says:

    Jeg er idag startet på den fra ude og hjemme. Den tror jeg virker perfekt, hvis man følger den nøje. Det håber jeg da! Jeg kan bare ik finde ud af om man må tygge sukker frit tyggegummi??

  57. Kent Odgaard says:

    Du må godt få sukkerfri tyggegummi, men max 10 stk. per dag.
    Du kan læse mere på dinslankekur.dk
    Jeg vil anbefale at tage et kig derinde, fordi ude og hjemme har lavet nogle lidt kreative ændringer i kuren, som ikke er helt korrekte.

Leave a Reply

Your email address will not be published.