Bar Repipi i Fuengirola er et meget lokalt sted. Indretningen er bestemt ikke noget at skrive hjem om. Plastikstole, papirduge, reklamekøleskabe osv. men det er ikke derfor man vælger Bar Repipi.
Det er et sted jeg efterhånden har været mange gange, for maden er god og det koster næsten ingenting. Servicen er god og hurtig og maden kommer altid hurtigt.
Man kan få maxi tapas til €2,40 som svarer til en halv Ración cirka og man kan få nogle andre retter til €3,50. Man kan også få hele Raciones, men vi bestiller hellere flere forskellige retter, så det bliver altid maxi tapas eller retterne til €3,50.
Man kan få det fleste typiske spanske tapas. Jeg anbefaler: Albondigas en salsa (frikadeller i mandelsovs), Venado en salsa (Nogle kødstykker i sovs med champignon), Croquetas de morcilla, puchero og espinacas (forskellige typer croquetas), boquerones al limón (boquerones (fisk) med citron, friturestegt), Ensaladilla rusa (rusisk salat) Der er også nogle brød med forskellige ting på, rejespyd m.m. som er meget godt. Derudover har de også en del forskellige retter med fisk.
Derudover har de nogle gode desserter. De har normalt 2-3 hjemmelavede desserter, som er rigtig gode.
Et glas vin koster €1,50 og øl koster €1-2. Normalt spiser vi meget og drikker også godt og vi kommer stort set aldrig af med mere end €10 per person.
Stedet ligger i gaden Miguel Bueno 4, Fuengirola. Hvis man går fra centrum op ad Ave. de Mijas, så kan man på et tidspunkt se et bingosted lidt inde af en vej på højre side. Baren/restauranten ligger et par hundrede meter længere inde af den vej.
Sammenhængen mellem kvalitet og pris er rigtig god her, så det bliver til 91 gafler.
View Larger Map