Restauranten har ikke været åben i lang tid, men jeg havde allerede hørt for flere forskellige, at den var værd at prøve. Det er en lille restaurant med plads til højst 10 personer. Restauraneten er flyttet til større lokaler i La Reserver Del Higueron. Der er en kok og en tjener, som er mand og kone. Man skal reservere plads og du kan normalt ikke få plads, hvis du ikke har reserveret på forhånd også selvom der er plads i restauranten. Jeg går ud fra, at det er pga. de forberedelser der kræves til menuen. De tilretter også menuen, hvis der er noget man ikke kan lide eller er allergisk over for noget, hvilket jo er meget heldig i mit tilfælde.
Lokalet er minimalistisk indrettet og du har udsigt til køkkenet, så du kan se kokken arbejde.
De har en kort og en lang menu, ikke noget menukort eller andre muligheder. Den korte koster €35 og den lange €50. På nogle tidspunkter, har de specielle menuer. En kaviarmenu til €75 kan man også få. Vi var der i december og der havde de kun en menu til €35. Vi fik vin og vand til maden.
Menuen var:
1. Caesar salad
2. Foie Gras
3. Skalddyrssuppe
4. Lakridsdækket laks i safransauce
5. Helstegt pattegris
6. Roscon de reyes (spansk julekage)
7. Diverse juledessertkager.
Tjeneren forklarer hver ret når den bliver serveret.
Efter maden kom kokken ud og snakkede med os og forklarede omkring maden, restauranten, hans baggrund osv. Han fortalte at, normalt når man bestilte bord til 6, så lukkede de for flere reservationer, men da der var 2 der havde bestilt før os, så havde de ikke gjort det i aften.
Vi betalte omkring €45 per person. Du betaler minimum det dobbelte for det niveau af både mad og service andre steder.
Restauranten får en meget stærk anbefaling og 98 gafler fra mig.
Restaurante Sollo ligger i Benalmadena pueblo ved siden af tjenerskolen.
Restauranten er flyttet til la Reserva del Higueron, hvor den ligger ved siden af hotellet. Der er nu plads til en del flere i restauranten.
Her er billeder fra endnu en tur på restauranten og den holder niveau. 12 retters menu til €50, som er baseret på fisken stør. Se også videoen fra ferskvandsbarbecue.