Netflix på appletv i Danmark

Selvom denne guide kan se lang ud, så er det faktisk en ret enkel process.

For at se Netflix på appletv i Danmark, har du brug for et par ting.

1. At det ser ud som om, at du er i USA. Dette gøres med OverPlay.

2. Abonnement på Netflix

3. Visa kreditkort

4. Appletv

Sådan gør du, for at det ser ud som om, at du er i USA

Først skal du have et abonnement på OverPlay, det koster $4.95 om måneden hvis du kun skal bruge DNS, men du kan også få en VPN, som koster ca. det dobbelte, men der er rabat, hvis man køber flere måneder af gangen.

Derefter skal du have et abonnement på Netflix. Hvis du går ind på netflix, uden at ændre i opsætningen på din computer, kan du ikke oprette en konto. Så du skal først bruge DNS fra OverPlay. Du går ind under “My Account” og i undermenuen vælger du “Smart DNS”. Her sætter du Netflix Locale til United States.

Du skal bruge de DNS server numre som står i teksten lige over Netflix locale.

For at lave dit abonnement hos Netflix, skal du først ændre DNS på din computer. Dette gøres ved, at du går ind på “start”->”kontrol panel”->”netværk og  internet”->”netværk og delingscenter” (det hedder nok sådan noget lign. på dansk. På engelsk er det network and sharing center)->I venstre side skal du klikke på “ændre adapter indstillinger” (tror jeg det hedder på dansk, på engelsk “change adapter settings).

Så kommer du ind på et vindue hvor du har local Area Connection og Wireless Network connection eller lokal netværksforbindelse LAN og trådløs netværksforbindelse. Du skal højreklikke på en af de to. Hvis du er forbundet via trådløs netværk, er det den du skal klikke på og det samme, hvis du er forbundet via et Lankabel, så skal du selvfølgelig klikke på LAN. Hvis du er forbundet via begge to, skal du gentage processen for begge to. Nå, men højreklik på ikonet og vælg Egenskaber.

Så får du en liste, hvor der er flueben i en del forskellige kasser. Du skal her fjerne flueben i ” Internet Protocol version 6″. Herefter skal du markere “internet Protocol Version 4” så den er markeret med blå og klikke på Properties eller egenskaber.

I det vindue der kommer frem, skal du ændre DNS server adresserne. Så nederst skal du vælge “Brug følgende DNS server adresse”. Her skal du nu skrive de DNS adresser, som du har fra OverPlay. Klik på “OK” og genstart din computer.

Du kan nu komme ind på Netflix. Så der skal du ind, efter at du har genstartet computeren.

Opret abonnement hos Netflix

Du skal bruge

1. postnummer fra USA

2. Visakort

Du skal nu gå ind på netflix.com og åbne en konto. Hvis den siger, at Netflix ikke er tilgængelig i dit land, har du ikke ændret din DNS korrekt.

Når du opretter en konto, skal du ikke vælge, at få tilsendt DVD. Der skal sættes flueben i en firkant, som ikke er markeret til at starte med, så bare lad være med at sætte flueben i den. Hvis du vælger at få tilsendt DVD, skal du indtaste en adresse og eftersom du ikke har en amerikansk adresse, går det ikke.

Det eneste du skal indtaste er navn, e-mail og et postnummer.  For at finde et postnummer kan du gå herind eller bruge fx 72023, 72032, 40160, 40208, 40213, 37056 eller 37064 som er nogle tilfælde postnumre i USA.

Herefter skal du indtaste oplysningerne fra dit visakort. Der står at man også kan bruge mastercard, men det virker i de fleste tilfælde ikke, så derfor hav et visakort klar. Du kan også bruge paypal, men det skal være en paypal registrert til en amerikansk adresse, så det kan du heller ikke bruge.

Når kontoen er oprettet kan du se Netflix på din computer nu. Du skal bruge dine loginoplysninger til din Netflix konto, for at få adgang til netflix via appletv.

Husk at du skal ændre dine DNS server indstillinger tilbage igen, hvis du skal have adgang til visse sider i Danmark, da det nu vil se ud som om du er i USA. Hver gang du skal have adgang til din Netflix konto, skal du ændre dine DNS indstillinger, så det ser ud som om du er i USA.

Opsætning af Netflix på appletv

Det nemmeste her, er faktisk at du ser videoguiden på OverPlay. Den kan du finde under “setup”, hvor du klikker på “appletv” og igen “appletv”.

Men du får også på skrift her.

Gå ind under “Settings”->”General”->”Network”->”Configure TCP/IP”.

Her vælges “Manually”. Ved IP Address skal der ikke ændres noget, så der klikkes bare på “done”. På “Subnet Mask” skal der heller ikke ændres noget, så der klikkes “done” igen. På “Router Address” skal der heller ikke ændres noget, så der klikkes “done” igen. Ved “DNS Address” skal du indtaste en af de to DNS server adresser, som du har fra tidligere, som står på OverPlay. Tallene står tre og tre sammen. Hvis den DNS server adresse du bruger har nogle tal, hvor der kun står to sammen eller kun et tal, skal du sætte 0 foran. Fx 176.67.81.9 ville blive til 176.067.081.009. Klik herefter på “done” og igen “done”.

Herefter skal du gå tilbage til settings og vælge “iTunes store” og ændre location til “United States”.

Nu skal du slukke appletv ved at hive stikket ud og genstarte.

Nu vil du have flere nye ikoner på din startskærm, blandt andet har du Netflix. Du skal nu klikke på Netflix og logge ind med dine login oplysninger, fra din Netflix konto, som du har oprettet.

Du kan nu se film og serier på Netflix på Appletv.

Jailbreak appletv og se film fra 1channel

Hvis du gerne vil jailebreake dit appletv2 og installerer fx xbmc og 1channel så du kan se film og serier, så kan du se en guide her.

This entry was posted in Historien er sand. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published.