Dag 5
Hotelskift
Dag 5 skulle der skiftes fra fra Grand Hotel Ginza til Tokyu Stay Shinjuku, der som navnet indikerer, ligger i Shinjuku. Jeg havde set at hotellet åbnede 1. maj og havde nogle gode åbningstilbud, samtidig med at det jo måtte være i rigtig god stand. Vi ankom til hotellet lidt i tolv, efterlod vores bagage i receptionen og gik ud for at finde et sted til at spise frokost. Hotellet ligger lige midt i et restaurantområde, så der var både barer og restauranter hele vejen rundt om hotellet, men vi hørte ingen larm om aftenen. Det havde en perfekt beliggenhed.
Frokost
Vi kiggede lidt rundt på de forskellige restauranter og valgte en izakaya, der så interessant ud. Den så godt nok ikke super ren ud indenfor og der var ikke gjort meget ud af indretningen, men det er normalt ikke noget der generer os. Jeg bestilte ramen, som kom med stegte ris og kati fik gyozas, som også kom med stegte ris og noget suppe. Der var plads til omkring 10-12 personer, mener der var et par borde og så var der plads i baren og der var næsten fyldt op. Vi fik plads i baren, så vi kunne se kokkene lave maden. Der var ikke noget engelsk menukort og tjeneren snakkede ikke engelsk, så vi var udenfor, hvor de havde retterne i plastik, for at vælge. Se starten af videoen nederst, for at se restauranten indenfor.
Tokyu Stay Shinjuku hotellet
Tilbage til hotellet til check-in, hvor vi fik et værelse på 8. etage. Værelset var ikke så stort, men det var nyt, der var et stort fjernsyn, selvom vi ikke kunne forstå noget der blev sagt og der var en vaskemaskine/tørretumber. Toilettet var igen fantastisk 🙂 og selvfølgelig var der flere par sandaler og pyjamas.
Se for øvrigt de orkideer som de har i receptionen på hotellet. Dem så vi også mange af hos blomsterhandlerne, men har aldrig set dem i Danmark eller Spanien.
Vi skulle have vasket tøj, men når alt står med japanske bogstaver og den engelske oversættelse er mangelfuld, kan det godt tage tid. Men efter omkring 20 minutter satte maskinen i gang og viste at den skulle bruge omkring 4 og 30 minutter på at vaske og tørre.
Korean Barbecue
Om aftenen skulle vi mødes med Paco og Marta til en Korean Barbecue og karaoke, så vi tog en tur rundt i området for at finde et sted. Vi fandt det og fandt også et sted ikke så langt derfra, hvor der var karaoke. Vi gik også ned for at se området Golden Gay. Det har ikke noget med gays at gøre, det er et område med en masse helt små barer, som en mindre end de fleste izakayer. Mange af dem, så der ikke ud til at at være plads til mere end en 5-6 personer.
Vi mødtes med Paco og Marta tæt på hotellet og tog ned på Korean Barbecue restauranten. På disse restauranter griller du selv kødet. Man kan bestille forskellige typer og kvaliteter kød og så får du en grill på bordet. Over grillen er der en stærk udsugning. Det er hyggeligt og så kan man få kødet stegt som man ønsker det og kan kun give sig selv skylden, hvis det ikke er som man ønsker. Først fik vi en tallerken oksetunge på husets regning og de havde heldigvis et engelsk menukort, selvom det måske ikke lige var et sted, som jeg forestillede mig, at mange turister kunne finde. Vi bestilte først en blandet tallerken, med forskellige typer svine- og oksekød og efterfølgende en tallerken af det bedste kød de havde. Generelt er kvaliteten af kødet godt på restauranter, også selv hvor prisen ikke er så høj. Dette sted var ret billigt fandt vi ud af og den var ret god.
Karaoke
Da vi kom ud fra restauranten, var det begyndt at regne, så vi lavede hurtiggang ned til stedet, hvor vi havde set en karaokebar. På karaokebaren snakkede de overhovedet ikke noget engelsk og jeg mener ingenting. Det tog lige et stykke tid at finde ud af, hvor lang tid vi skulle have og hvad der var med i prisen. Jeg tror at de til sidst gav os en all-inclusive pakke, hvor alle drikkevarer var med i prisen. Det kostede 1200 yen (omkring kr. 65) per person for 1 time, hvilket vel var meget fair, bortset fra at jeg så åbenbart var den eneste der skulle have øl. De andre drak sodavand, som var til fri afhentning i en automat udenfor vores karaokeværelse. Vi fik også med vores begrænsede japansk (noget med karaoke-engelsk-romersk bogstaver, til hvilket de svarede Hai!) spurgt om der var engelske sange med engelsk tekst, for ellers ville det ikke give meget mening for os. Så skulle vi sætte os op i et karaokerum og drikke i en time og så gå igen.
Vi brugte omkring 20 minutter på at finde ud af, hvordan vi fik gang i karaokeanlægget og fundet du af, hvordan man fik lavet en playliste. Vi startede med at synge Like a Virgen et par gange, da vi fik den smidt ind et par gange først. Men derefter gik det bare derudad med Frank Sinatra, 2pac, steppenwolf, bruce springsteen, Queen m.fl. Men næsten lige så hurtigt som vi kom i gang var det slut.
Paco og Marta skulle nå det sidste tog, så de satte i løb igennem regnen og vi gik tilbage til mod hotellet. Vi tog en øl i baren ved siden af hotellet, som blev lidt en stambar de dage vi var på det hotel. Det var en rimelig moderne bar, men ret hyggelig og de sidste dage begyndte tjenerne at genkende os.
Efter en øl eller to gik vi tilbage på hotellet og jeg fik prøvet den nye pyjamas.
Dag 6
Shimokitazawa
Fra morgnen af tog vi til Shimokitazawa, som er lidt et hipster område. Der skulle være mange små hippe butikker, små gader og unge mennesker. Det var hvad der var, nogle meget små gader, hvor der stadig kørte biler i begge retninger, selvom de lignede gågader, små sjove forretninger og mange restauranter. Vi gik et god tur i området og bevægede os et stykke væk fra stationen, for at finde et almindeligt beboelsesområde, så vi kunne se, hvordan den gennemsnitlige japaner boede.
Vi kom forbi en tankstation, hvor standerne var lidt anderledes end det man er vant til i Europa og fandt også et almindeligt supermarked, som var den første af slagsen på denne tur. Vi havde indtil videre kun set gourmet supermarkederne, så det var spændende at se hvilke produkter de havde og til hvilke priser.
De priser der var mest overraskende, var dem på madpakker. En madpakke fra supermarkedet, er et ret komplet måltid i Japan. Der findes mange forskellige typer, som man kan se på billederne. Men fx stegt laks, med ris og grøntsager eller en pakke sushi til omkring kr. 25 er da billigt, specielt når man ser hvor god kvaliteten er. Prisen på sushi varierede lidt, alt efter hvilken fisk det var, men kom ikke over kr. 50. Det er ikke fabriksfremstillet, det er butiksfremstillet.
Vi købte en smule til at drikke og spise og lidt til at tage med hjem og gik videre og prøvede at gætte os vej igennem nogle boligområder og fik os en god tur rundt i det lokale område. Da der jo er pladsmangel i Tokyo, har de lavet en del smarte opfindelser til parkering. Fx denne her ved en privat bolig.
Vi var åbenbart gode til at finde vej, for vi fandt nemt tilbage til stationen igen og så skulle vi finde ud af, hvad vi skulle have til frokost. Det endte med at vi købte en slags paneret brød med fyld. Ja, paneret brød lyder underligt, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklarer det. De lignede lidt donuts eller berlinere udenpå, men lidt mørkere og så var der ligesom lidt panering på.
Vi trak noget vand i en vending machine og gemte os i en lille gyde for at spise dem. I Japan går man ikke i mens man spiser. Man kan se at rundt omkring de steder, hvor der sælges mad på gaden og hvor der ikke er borde og stole, står der masser af folk rundt om og spiser, for man bør ikke spise maden i mens man går.
Bagefter fik vi os en øl udenfor en restaurant. Der er ikke så mange steder, hvor de har borde og stole udenfor, hvis ikke det er til rygere, så vi var heldige at få en af de 3 borde de havde, ved en restaurant lige midt i gaden, hvor der kom flest folk forbi. Kigge lidt internet, drikke øl og så tog vi toget mod Shibuya, da der var flere ting (butikker), som Kati gerne ville se der. Muji som er en japansk kæde med indretning, tøj, lidt mad og andre dikkedarer, Tokyu-Hands som hovedsagligt er til Crafts, altså noget med gør-det-selv male, sy, smykker, køkkenting osv. og vi skulle også se et lidt specielt indkøbscenter, hvor vi ikke skulle købe noget, men bare kigge.
Shibuya
Vi gik ind i indkøbscenteret Shibuya 109, der ligger lige ved siden af Shibuya Croosing, som er lidt specielt fordi der kommer mange unge piger og tøjet man kan købe der er lidt specielt. Dem der arbejder i butikkerne går klædt i den type tøj som de sælger og det…. Se det i videoen nederst.
Vi kom også forbi denne restaurant, som, fra hvad vi kunne vurdere, havde en masse hval på menuen. For lige at illustrere det, har de sat en super glad hval, det sprøjter vand, nederst i hjørnet på menukortet. Så kan man lige se, hvor glad maden har været før den blev fanget. Det var en af de ting vi ikke prøvede i Japan. Vi så det kun i supermarkedet.
Da vi skulle på robot restaurant om aftenen og ikke vidste hvornår det var muligt at få billetter, smuttede vi tilbage mod hotellet efter at have gennemgået de forskellige butikker.
Aftensmad og Robot Restaurant
Robot Restaurant ligger ikke så langt fra hotellet hvor vi boede. Vi tog ned for at bestille billet til kl. 21.45 og håbede på at der var plads. Der er 3-4 forestillinger om dagen. Vi fik reserveret og skulle komme tilbage ved 21.00-tiden for at betale for billet.
Vi gik derefter ud for at få noget aftensmad. Valget var helt tilfældigt og det blev et sted hvor de havde ramen, tonkatsu, samt lidt andet blandet. Da vi kom ind, sagde de, at der kun var plads i baren og om det var ok. Det var det, for det er der vi helst vil sidde. Så sidder du lige foran kokkene og kan se hvad der foregår og hvordan de tilbereder maden. Vi fik wantan-men suppe, jeg fik en tonkatsu med chili og Kati tonkatsu med ingefær. Når folk forlod restauranten råbte hele køkkenet, “mange tak, tak for besøget” eller lignende. Personalet var alle meget unge, men de var gode til at lave mad og der var som altid god service.
Efter vi havde spist, vendte vi tilbage til Robot Restaurant. Det er nemt at finde, for der er masser af lys og reklame, så man går ikke bare forbi. Det ligger i Kabukicho, som er Tokyos red light district og det område der er farligst, hvis man kan kalde et område farligt i Tokyo. Ikke at det er fyldt med prostituerede, men der er stripklubber og love hotels. (love hotels må forklares i et andet blogindlæg) En del barer og andre lokaler er ejet eller kontrolleret af yakuza (japansk mafia). Men det er stadig et sikkert område. Man skal bare undgå at gå med de nigerianske mænd, der tilbyder at man kan komme på stripbar, da det ofte kan ende med en meget høj regning, selvom man ikke drikker noget.
Vi kom lidt for tidligt og måtte vente på at de åbnede døren til betaling. Efter at have betalt, var der en pige, som fulgte os over i en anden bygning, hvor vi blev vist ind i en ventesal. Det er den mest overdrevne ventesal jeg nogensinde har set. Den kan ses i videoen fra Robot Restaurant nederst. I ventesalen kom der nogle robotter (altså udklædte folk) som spillede klaver og lidt efter lidt sluttede der sig flere til på guitar, fløjte, trommer, saxofon m.m.
Derefter blev vi sendt nogle etager ned i kælderen hvor showet skulle være. Vi havde ikke bestilt mad, da vi havde læst at den ikke var så god. Vi kunne se, at det kun var nogle få, der havde bestilt mad, så de fleste havde nok læst det samme som os. Maden var en supermarkedsmadkasse med sushi, så vidt jeg kunne se. Der var mulighed for at købe øl og popcorn før showet gik i gang og i løbet af de par pauser der var under showet.
Jeg vil ikke prøve på at beskrive showet. Man kan se et uddrag af det i videoen. Men jeg vil bare sige at det var helt specielt, usammenhængende, surrealistisk, vild sort humor, sjovt, overvældende og underligt på samme tid. Jeg vil absolut anbefale det, hvis man er i Tokyo.
Da showet var slut, kom vi ud i højt humør og tog op og fik et par øl på stambaren ved hotellet, før vi gik i seng.
Dag 5 og 6
Robot Restaurant