Dag 3
Dagen skulle gå med en tur til Yoyogi park, hvor der skulle være meget aktivitet om søndagen, Meiji Shrine, Takeshita Street, hvor der skulle være mange cosplayers i udklædning og hvis vi havde tid og et besøg ved Shibuya Crossing.
Takeshita Street, Yoyogi park og Meiji Shrine ligger lige ved siden af hinanden, lige ved Harajuku stationen.
Vi startede ved Meiji Shrine, hvor vi først skulle vaske hænder og mund for at gå ind. Det er ikke obligatorisk, men man viser vel lidt respekt for de lokale traditioner. Vask først hænder, skyl mund og vask derefter skeen der bruges til vand. Så må man gå ind i templet. 
Meiji er et Shinto shrine, som er hvad de kalder Japans originale gamle religion. Templet blev opført i 1920 til ære for Kejser Meiji, som døde i 1912 og hans kone som døde i 1914. Der blev plantet 100.000 træer, fra hele Japan og andre lande, omkring templet.
Søndag er åbentbart bryllupsdag i Japan eller i det mindste for Shinto religionen, for lige da vi kom ind i templet, kom der et bryllupsoptog gående igennem pladsen. Omkring 10 minutter senere kom endnu et optog og da vi kom ud på den ene side, var der et tredje bryllup, hvor de var ved at tage bryllupsbilleder.
Yoyogi Park
Fra templet gik vi over til Yoyogi Park, hvor vi håbede på at se Rockabilly gruppen danse. Det er nogle Elvis lignende typer, som danser en slags Elvis 50er 60er dans. Da vi kom ind i parken stod de meget tæt på indgangen og vi satte os i nærheden, for at vente på, at de gik i gang med at danse. Ved siden af os, begyndte en gruppe piger at øve en danserutine og lidt senere, på den anden side af os, 
begyndte tre drenge/teenagere, ja de var vel en 17-18 år, at øve eller lege, jeg fandt aldrig helt ud af det, noget der lignede noget fra Matrix og en kamprutine, blandet med en pistol og et sværd af pap. De var klædt i sorte jakkesæt, som dem fra Men in Black. Ja, man kan opleve meget i Yoyogi Park.
Desværre sad vi og ventede i lang tid og de gik ikke i gang med at danse. De snakkede og drak øl, men deres højtaler forblev stum, alt i mens mange mennesker rundt om dem, ventede på det samme som os. Vi blev til sidst enige om, at gå en tur rundt i parken, for ikke at bruge hele tiden lige indenfor porten.
Der er masser folk der optræder eller bare spiller musik, dyrker yoga, spiller diverse spil eller leger og bare har det sjovt i parken. Jeg så nogle mænd, som jeg vil skyde på var i 20erne, lege spark til dåsen, så vidt jeg kunne se. Der er masser af folk med madkurv og tæppe, hvor tæppe i Tokyo for de fleste betyder presenning.
Vi fik en øl og dyrkede lidt afslapning og menneskekigning på en bænk, før vi gik tilbage mod udgangen, hvor Rockabillyerne måske nu var ved at danse. Det var de ikke, så vi måtte nøjes med at tage et par billeder og gå videre over mod Takeshita Street.
Takeshita Street
Takeshita Street var pakket med folk. Jeg går ud fra, at det var pga. at det var søndag og da mange kommer til Yoyogi Park den dag, så er det naturligt at mange også besøger denne gade. Der var ikke så mange udklædte, som vi havde håbet på og de fleste var fra butikker, hvor de prøvede at få folk ind i butikken. Vi så dog nogle enkelte lidt specielle personer, som denne mand. 
I Takeshita Street og området omkring, findes der en hel del steder, hvor de sælger crepes, pandekager, vafler osv. Jeg skulle da helt klart prøve et crepe kræmmerhus med chokolade, banan, flødeskum og is. En herlig opfindelse de har lavet der. Vi besøgte et par butikker og fortsatte videre mod Shibuya Crossing.
Vi gik igennem nogle små hyggelige gader og stoppede og fik en øl og dyrkede lidt afslapning. Benyttede det fantastiske toilet de havde på restauranten og fortsatte mod Shibuya. På vej derned, kom vi til at gå side om side med nogle meget højlydte og ekstremt belastende amerikanske teenagere. Der var et tidspunkt, hvor jeg var meget tæt på at slynge en flad hånd mod ansigtet af en ignorant pige, der var som en sirene af fucking this og fucking that. Heldigvis kunne vi gå hurtigere end dem.
Shibuya Crossing
Ved Shibuya Crossing er krydser man i alle retninger på en gang. Al trafik stoppes og man går over til den ene side, den anden side og midt over. Der går flere folk over hver 10 minutter end der går over den travleste fodgængerovergang i Thisted på et år, er min meget videnskabelige vurdering.
Vi gik over et par gange og stod og observerede krydset lidt. Man kan også vælge at gå ind i indkøbscentret på den ene side og observere fra en af de lidt højere etager eller gå ind på starbucks, hvor man, hvis man er meget heldig, kan få et bord ved vinduet og sidde med udsigt over krydset.
På den ene side, er der en statue af hunden Hachikoo, med lidt en sørgelig historie. Den er et symbol på loyalitet, som er meget vigtigt i den japanske kultur. Hun tilhørte en mand, som hver dag tog toget på arbejde og når han kom tilbage, på samme tidspunkt hver dag, sad hunden og ventede på ham. Manden døde, men hunden fortsatte med at komme og sad og ventede på manden hver dag, til den selv døde flere år senere.
Vi kiggede lidt rundt i et par butikker i området og tog tilbage til hotellet.
Til aften tog vi på en izakaya tæt på hotellet, hvor de havde svinerøv på spyd og til kun 140 yen, det er da fundet til de penge.
Da vi allerede havde smagt kyllingerøv et par dage tidligere, så sprang vi over og fik lidt andre forskellige yakitori, stegte ris og suppe.
Dag 4
Tsukiji Fish Market
Tsukiji Market, fiskeauktionen og markedet skulle besøges om morgnen og om eftermiddagen skulle vi til Odaiba Island.
Man kan tage til Tsukiji markedet om morgnen, altså meget tidligt om morgnen. De lukker et meget begrænset antal besøgende ind og man kan ikke registrere sig på forhånd, så man skal være der kl. 05.00 om morgnen for at skrive sig op til en plads. Men da der er mange, der gerne vil ind, er det en god ide at stille sig i kø tidligere. Så man kan risikere at komme kl. 3.30 og alligevel ikke komme ind. Man kan komme ind på markedet kl. 09.00, hvor man kan se der bliver skåret fisk osv.
Kø til Daiwa Sushi
Sushi morgenmad
Vi var på ferie, så vi tog derhen ved 10.00-tiden, hvor der stadig er en del aktivitet. Først gik vi gennem området, hvor de skærer fisk, har stande osv. og derefter om til området med restauranter og stande, hvor alle kan købe. Vi vendte derefter tilbage til restauranterne, der ligger inde ved siden af auktionshallerne, for at se om vi kunne være heldige og der ikke var kø ved Daiwa Sushi, som er en af de mest kendte sushirestauranter i på markedet. Vi var ikke så heldige og hvis vi ville spise på Daiwa sushi, skulle vi nok stå i kø i minimum halvanden time. Så vi valgte en af naborestauranterne, til at få vores sushimorgenmad.
Tsukiji Market flytter i 2016, så der er ikke lang tid tilbage til at se det, hvor det ligger nu. Det vides ikke, hvad der kommer til at ske med restauranterne, men når markedet flyttes, spekuleres i at der bliver bygget boliger, casino, indkøbsområde m.m. Markedet bliver flyttet til mere moderne bygninger og til et sted med bedre plads til transport osv.
Se flere billeder fra markedet i bunden af indlægget.
Odaiba Island
Efterfølgende tog vi tilbage til hotellet og derefter hen for at tage toget til Odaiba Island. Det var her vi mødte Ana i på stationen, som vi kendte fra sushikurset. ja, ja tilfældigheder.
På Odaiba Island tog vi et kig på frihedsgudinden, som er mangen til den i New York men ikke helt så stor. Vi gik langs strandpromenaden og kom til en restaurant, hvor de havde nogle skønne sofaer udenfor, hvor man kunne sidde og nyde udsigten til Tokyo. Der var det nødvendigt at bestille en øl, så vi tog en halv times afslapning.
Efterfølgende ville vi smutte en tur over til de forskellige indkøbscentre der er på øen og ned for at se Toyota Mega Web. På vejen derover blev vi stoppet af et tv-hold. De var ved at lave en reportage om en ny type turistguide, som de spurgte om vi ville afprøve og efterfølgende give et interview omkring det. Nu er vi jo vant til at komme i fjernsynet, når vi er på ferie, så vi sagde selvfølgelig ja. 
Vi afprøvede turistguiden, som ligner en smartphone med gps. Når man så nærmer sig en turistattraktion, så begynder den at fortælle attraktionen. Vi glemte at spørge efter hvor og hvornår det blev vist i fjernsynet, så vi så ikke selv indslaget.
Vi tog et smut rundt i indkøbscentrene på øen, hvor et af dem minder meget om dem man finder i fx The Venetian i Las Vegas. Så de klassiske biler og selvfølgelig DeLorean DMC-12 som er bilen der blev brugt i Back to The Future (total yndlingsfilm). Vi smuttede også forbi Toyota Mega Web, hvor man kunne prøve de forskellige biler de har på en bane, hvis man havde et internationalt kørekort. Det havde jeg ikke, det kunne ellers have været sjovt at prøve at styre i højre side rundt på deres bane.
Tog et billede foran robotten Gundam og så ville vi finde et sted, hvor vi kunne spise aftensmad. Det skulle gerne være et sted, hvor der var god udsigt og i lonely planet guiden anbefalede de et sted, men i følge vores gps, så lå det på den anden side af fjorden. Så vi gik lidt langs strandpromenaden, hvor vi ikke fandt nogen restaurant, så til sidst valgte vi et sted i et indkøbscenter, hvor der var rigtig god udsigt.
Det var hos burgerkæden Kua Aina Burger og det var både første og sidste gang vi ikke fik japansk aftensmad, men da udsigten var rigtig god, syntes vi at det var det værd. Burgeren var nu også ret god.
Senere tog vi toget tilbage mod Ginza, hvor vi var heldige at få plads forreste i første vogn. Det er tog uden fører, så hvis man får plads forrest, er der rigtig god udsigt, specielt over broen.
Vi gik efterfølgende lidt rundt og kiggede på aftenlivet, fik en Taiyaki, som er en slags fiskeformet vaffel med en sød bønnepasta indeni og fandt et område med en masser restauranter, der så meget indbydende ud. Det var så uheldigvis vores sidste af i Ginza, så vi tog et par øl på Hub, som er en English Pub inspireret kæde, som der findes en del af i Tokyo. Detefter skulle vi i seng og næste dag skulle der skiftes hotel.
Her et et sammendrag af de to dage eller mest dag 3, da jeg ikke filmede så meget dag 4: