Texas road trip

Texas er et af de steder, som vi gerne begge ville besøge i USA og da Heinrick skulle på kursus i Tulsa, var det jo den perfekte mulighed, for at besøge Texas og samtidig smutte forbi Tulsa. Så her er vores tur.

Dag 1, 24. apr. Malaga-Madrid-Dallas og ankomst til Best Western Motel

Vi fik en forholdsvis dårlig start på turen, da vi i Madrid var kommet ombord på flyet, skulle vi vente yderligere 30 minutter, da en pilot manglede at få et eller andet stykke papir. Da vi så bakkede ud fra terminalen, stoppede vi pludseligt og kørte tilbage igen. Vi fik at vide, at der var en teknisk fejl ved et eller andet, som jeg ikke helt forstod. En dejlig nervøs start på turen.

Vi havde bestilt pladser med ekstra benplads, men at sove på et fly bliver aldrig en af mine yndlingsaktiviteter. Ved ankomsten til Dallas, stod vi i kø i omkring 1 time for at komme igennem sikkerhedskontrollen. Vi fik endelig lov til at hente vores kufferter, kom ned for at hente bilen og det var nu blevet mørkt, selvom vi efter planen skulle været nået frem til hotellet inden det blev mørkt.

Vi fik en Chevolet Sonic og fik tilbudt en upgrade til en Ford Fiesta. Da damen ved skranken sagde det, var jeg ved at blive lidt bange, for hvis det er en upgrade, hvor stor er vores bil så? Men vi sagde nej, da vi fra erfaring ved, at den mindste model i USA ikke svarer til mindste model i Europa og da vi fik bilen, var den da heller ikke så lille som frygtet. Jeg ved forresten nu, hvilken bil jeg aldrig skal købe, for en Chevolet Sonic er da absolut ikke ikke en super bil. Den er ikke bygget til længere ture eller høj fart! Samtidig var den ikke god til at køre ligeud, da der hele tiden skulle korrigeres, så de længere ture i bilen kunne godt være blevet lidt mere afslappet, hvis bilen havde været mere behagelig at køre. Men den opfyldte formålet, som var at transportere os rundt i Texas.

Vi blev tilbudt en gps hos biludlejningen, men jeg havde downloaded kort til min lumia 920, så vi havde ikke brug for gps. Problemet var så, at vi ikke kunne få GPSen til at virke, da vi skulle bruge den. Så vi startede med at udforske vejene omkring lufthavnen, inden vi kørte ud på motorvejen. Senere fandt jeg ud af, at GPSen har det med lave nogle practical jokes, hvor den holder op med at virke, når man har brug for den. Da vi kom til hotellet, kunne jeg godt få den til at virke.

Nå, men på motorvejen løber vi ind i en ret stor trafikprop. Der skulle åbenbart indvies et George Bush bibliotek i Dallas, så familien Bush, Obama, Clinton samt en del andre ledere fra hele verden var i byen og politiet havde lukket et stort område af, som gav en del kø.

Men til sidst fandt vi frem til Motellet, fik vores værelse og fik sovet. Motellet var ganske fint. Stort værelse og med køleskab og kaffemaskine og en god beliggenhed, hvis man skal besøge forskellige dele af Dallas, da det ligger lige ved

motorvejen og til en fornuftig pris. Det er dette motel. Der er morgenmadsbuffet med i prisen, som også var ganske fint, med et godt udvalg af diverse mad- og drikkevarer.

 

 

 

 

 

Her ses værelset

 

Dag 2, 25 apr. Down town Dallas, Kennedy, første BBQ, marked og lidt indkøb

Efter morgenmad på motellet kører vi til down town Dallas, hvor vi parkerer ved siden af The Sixth Floor Museum, som var det eneste museum vi besøgte på turen. Vi er jo lidt mere til de kulinariske oplevelser end museum, kirker, gamle sten osv. Vi så området, hvor Kennedy blev skudt og var lidt overraskede over hvor lille området er. Det var interessant at se og også interessant at se Sixth Floor Museum (som handler om Kennedy mordet). Her kan I se, hvor Lee Harvey Oswald skød fra. Der må ikke tages billeder på museet, så det må i tænke jer til.

Vi gik derefter en tur rundt i down town området, hvor der ligger nogle restauranter og valgte den der så mest spændende ud. Det var uden brug af tripadvisor eller nogen form for anbefaling og det skal man passe på med. Det var et måltid, der ikke brillierede på nogen måde. Det var ikke helt væk, men absolut heller ikke noget man vil

huske eller anbefale. Restauranten kan findes her.

Vi kørte derefter til markedet, hvor der skulle være forskellige stande med blomster, frugt og grønt og nogle spisesteder også. Bygningen med spisesteder, så ikke ud til at være så populær, der var ikke så mange stande.

Der var masser af blomster og også nogle stande med frugt og grønt, men vi havde nok forventet lidt mere. Så hvis man ikke besøger markedet, går man ikke glip af så meget.

Fra down town kørte vi ud til et område, der lå tæt på motellet, hvor der skulle være en del indretningsbutikker og gode restauranter. Kati skal jo have sit indretningsfix. Det er et meget fint område med gode restauranter og diverse små og store butikker. Jeg fik endelig lov til at få en øl på en restaurant inden vi tog videre. Øllene i USA er generelt lidt sødere (som så mange andre ting) end i Europa. De har nogle ganske udmærkede Weiss Bier, men de er også sødere end man er vant til. Mange af deres light øl er også med meget lidt smag, men det er nemt at drikke mange af dem, hvis man er i byen.

Efter en øl skulle vi på et af de obligatoriske besøg, når vi er i USA.Vi tog  en tur i Wall Mart. GPS ledte os fint derhen… mere eller mindre. For den havde det med at blive forvirret, når vi var tæt på målet. Et par gange sagde den, at vi var kommet frem, men det var vi ikke. Så man skulle selv finde målet indenfor en 500 meters radius. Det kunne vi heldigvis godt, men det kan godt være forvirrende, når den vil have at man skal stoppe midt på en vej, hvor der ikke er nogen Wall Mart.

 

I Wall Mart får vi altid købt lidt chilisovs, måske lidt tøj og lidt andet sjov. Det fik vi også denne gang. Vi købte også lidt Beef Jerky, som jeg har fået smag for, en ret interessant snack.

Vi tog derefter tilbage til Motellet, godt ramt af jetlag. Planen var derefter, at vi skulle tage på en restaurant i det område vi havde været i tidligere, men lysten til at sove var stor, så vi valgte et sted lige ved siden af Motellet. En typisk diner, men hvor de gjorde lidt mere ud af, at lave tingene fra bunden og økologisk hvis det var muligt. BuzzBrews Kitchen og det var et godt valg. God burger til mig og en kylling med grøntsager til Kati.

Dag 3, 26 apr. Outlets indkøb og god BBQ

Indkøbsdagen er også noget der skal med, når vi er i USA. Jeg køber normalt ikke så meget tøj og som de fleste mænd, syntes jeg ikke tøjindkøb er så spændende. Men når vi er i outlets i USA, er der åbenbart en moderne side af mig, der vågner og vil på indkøb. Sådan er vi alle så underlige, på vores egen specielle måde.

Kati havde flere måneder i forvejen undersøgt indkøbsmulighederne omkring Dallas og valgt Premium Outlets i Allen, som det optimale indkøbsmekka. Vi har tidligere besøgt Premium Outlets i Las Vegas med stor success, hvilket resulterede i at Kati nedlagde protest mod mit indkøbsraseri og jeg fik forbud mod at købe mere tøj. Men det gjorde jeg alligevel :).

Allen ligger omkring 40 km. nord for Dallas, men det er ret direkte og vi kunne køre fra vejen lige fra Motellet og til Premium Outlets. Det bliv til en pæn fornyelse af garderoben, så der var stor glæde at spore, efter denne vellykkede indkøbstur.

Vi havde fået en god stor morgenmad, så i stedet for frokost, spiste vi en tidlig aftensmad (efter spanske spisetider) Som næsten altid, gik jeg på tripadvisor og fandt en restaurant i nærheden med gode anmeldelser og valget faldt på Big Ray´s BBQ. Se også deres hjemmeside.

Det var et godt valg! Da vi kom ind på restauranten, troede jeg at vi var kommet til det forkerte sted. Det var en meget low class restaurant, hvor man skulle stille sig i kø, på samme måde som i IKEA og man fylder sin bakke med det man skal have og bestiller hvilken type/typer kød man vil have og betaler til sidst, før man finder sig et bord. Indretningen var heller ikke noget, de havde gjort så meget ud af.

 

Man kan se indretningen i video herunder.

Maden var dog en helt anden sag. Jeg bestilte brisket (google oversætter det til spidsbryst) og pulled pork og Kati fik ribs. Der er ikke rigtig nogen anretning af maden, da de smider, det kød du bestiller, på en tallerken og bagefter fylder du selv grøntsager eller hvad du nu vil have på. Min mad var god, men Katis ribben var helt fantastiske. Røget og møre og med masser af kød, det var en af de kulinariske overraskelser, som man nogle gange får og bare er super tilfreds med, at man valgte at køre en kilometer eller to ekstra, for at prøve noget specielt.

Her kan I hvad vi fik.

Vi tog tilbage til Motellet for at slappe lidt af. Jeg havde købt et par øl, som jeg nød siddende i døren til værelset, med udsigt til parkeringspladsen på Motellet og lyden af motorvej i baggrunden. Vi gik tidligt i seng, da vi skulle køre til Tulsa næste dag, som er en køretur på næsten 5 timer.

Dag 4, 27 apr. Til Tulsa til Heinrick og bytur

Efter morgenmad begav vi os ud på de næsten 5 timers køretur til Tulsa, for at besøge Heinrick. Vi tog en alternativ rute, for at se lidt af “udkants”-USA, som man nok kan kalde det område vi kom igennem. Vi fulgte hovedvej 75 stort set hele vejen, hvor man kommer igennem nogle små byer, hvor der ikke er så meget liv og en del forladte huse. Mange helt små byer har ingen butikker, men der er altid en kirke. Det er et religiøst område, et meget religiøst område. Hvis ikke man så kirken, så så man et stort skilt, der viste at der var en kirke tæt på og det var lige meget om det var en by med 10 huse.

Lige meget hvor gamle og forfaldne husene var, så havde de altid en  pick up truck. Det kan man ikke leve uden i de områder af en eller anden årsag.

Det er de byer, hvor man forestiller sig, at psykopaten i filmen er vokset op eller hvor man får tæsk eller bliver skudt af politiet, hvis man stopper. Lidt som Hanstholm… 🙂

Vi overvejede at stoppe i en af de små byer, for at få frokost, men nogle af stederne, havde man på fornemmelsen, at musikken stopper og alle kigger på en, når man kommer ind. Det kan selvfølgelig også være en oplevelse, som nogle ønsker at få med, men vi fravalgte den. Vi stoppede lidt tættere på Tulsa og spiste et sted der hed Chair Crushers. Vi fik et par ganske udmærkede burgere. Man kan også prøve deres food challenge, hvor man skal spise en hel masse forskellige ting på under 1 time. De har et specielt bord og stol oppe på en scene, hvor man skal spise. Det var dog ikke noget, jeg syntes jeg ville begive mig ud i, lige på dette tidspunkt, hvor vi bare skulle have noget hurtigt at spise og så videre til Tulsa.

I Tulsa havde vi bestilt værelse på Crown Plaza Tulsa Southern Hills, da det lå ret tæt på Heinricks lejlighed. Der var et par andre muligheder, men hotellet havde gode anmeldelser og have en Wall Mart super store lige bag ved 🙂

Vi smuttede over for at mødes med Heinrick og ….jeg mener at huske, at han hed Nikolaj, ham Heinrick boede sammen med, efter at være checket ind. Fra nu af hedder han Nikolaj, så kan jeg ændre det, hvis jeg finder ud af, at han hedder noget andet.

Vi tog tilbage på hotellet, for at finde ud af, hvor vi skulle tage hen. Vi spurgte i receptionen, hvor de anbefalede et sted og de tilbød også, at deres dørmand kunne køre os gratis. Ret god service må man sige.

Vi tog på en lille bar, der lå et par kilometer fra hotellet og fik et par øl og spillede lidt pool. Vi fandt ud af, at Kati ikke er så talentfuld en poolspiller. Derefter tog vi på et pizzeria, der lå ved siden af baren. Her havde de hjemmebrygget øl og nogle lidt anderledes pizzaer. Øllen var ikke så god igen, men pizzaen var fin. Her spurgte vi vores tjener om, hvor man kunne finde en god bar, vi kunne gå i byen. Der var flere andre kunder, der deltog i diskussionen om, hvor det var godt at tage hen og få kaffe og få nogle øl bagefter. Vi tog ned til et område, hvor der lå en del restauranter og barer. De ligger aldrig i centrum i USA, hvor der stort set altid er dødt om aftenen og det samme gælder Tulsa.

Vi fik først en kop kaffe og begyndte at lede efter en god bar. Vi kom forbi en bikerfest, som dog ikke så ud til, at være for os, da vi ikke havde lædertøj og bandana på. Den første bar vi tog på, kunne vi ikke købe alkohol, da de ikke ville godtage danske kørekort som id. Det gjorde de ellers på alle andre barer. (I Oklahoma skal de bede om ID, hvis kunden ser ud til at være under 35 år) Vi tog i stedet hen på en anden bar, som var et rigtig godt valg.

De solgte ølkander, som vi blev glade for, hvilket kan ses på billedet. Vi fik også et par shots af Tequila, som smagte dårligt, på niveau med opkast tror jeg og der blev ikke bestilt flere af dem. Vi mødte også flere som Heinrick gik på skole med, hvilket var ret tilfældigt, da vi ikke havde aftalt noget med dem på forhånd og Tulsa er jo ikke hører til blandt de mindste byer.

De havde en stor skærm, hvor de viste basketball, da Oklahoma City spillede play offs, så det var jeg ret begejstret for. Surt vi ikke fik mulighed for at se en kamp live.

Vi snuppede en taxi hjem vi 3-4 tiden, hvor damen der kørte, fortalte at hun godt kendte til dem der arbejdede for Schlumberger og boede i Jenks. De bor alle i samme lejlighedskompleks. De fleste af dem er meget unge, så blandt taxichaufførerne, bliver de kaldt Schlumberger kids og det hedder de så fra nu af i resten af verden.

Dag 5, 28 apr. God maddag, Brunch Down Town Tulsa og god aftensmad

Vi aftalte at mødes til brunch, da vi jo havde været i byen og nok ikke var friske til morgenmad. Som sædvanlig, havde jeg fundet et sted på tripadvisor, hvor vi skulle spise. New Atlas Grill i Down Town Tulsa. Der sker ikke så meget i down town området i weekenden, så det var heldigvis ikke svært at finde en parkeringsplads. Det ligger omkring 10 km. fra Heinricks lejlighed, så vi fik også set lidt af Tulsa, som virker som en ganske fredelig by.

På New Atlas Grill bestilte jeg Waffles, Kati Eggs Benedict og Heinrick fik en Breakfast Sandwich og det hele var rigtig godt, så tripadvisor vinder igen.

Vi kiggede derefter lidt på down town området, hvor finansdistriktet ligger og dermed også de høje bygninger. Derudover var der ikke så meget andet at se… vi havde godt nok ikke undersøgt så meget, men det var hvad vi troede og så kunne vi jo også tage en tur på indkøb. Når der ikke er andet at give sig til, har vi fundet ud af, at det kan være underholdende at købe ind i USA.

Så vi kørte en tur på indkøb, så Kati kunne komme i Michaels, som

har en masse sjove ting til madlavning, hobby osv. Bagefter tog vi en tur i Wall Mart. Butikkerne har åbent om søndagen, så det er jo en perfekt dag til lidt indkøb.

Så blev det tid til en smule afslapning, før vi skulle mødes til aftensmad på Waterfront Grill. Stedet ligger meget tæt på Heinricks lejlighed og har en rigtig god beliggenhed, med udsigt over floden.

Vi fik et par spyd til deling til forret, som var ganske ok. Til hovedret fik Nikolaj og jeg Striped Bass (en slags aborre ifølge google translate) og Kati og Heinrick fik en bøf. Jeg bestilte vin til maden og skulle vise ID, da tjeneren vurderede at jeg var omkring 26 år gammel. Jeg går ud fra, at han håbede på lidt ekstra drikkepenge.

Vi afsluttede med noget cheese cake og chokoladekage til dessert, som var et godt stykke over middel. Så Waterfront Grill får en anbefaling med herfra, vær dog opmærksom på, at prisen er et stykke højere end på mange andre restauranter i området.

Vi tog til sidst over for at se lejligheden, hvor Heinrick og Nikolaj boede. Et ganske fint sted, med god plads og med swimming pool. Lige ved siden af floden, med restauranter tæt ved. Der var også et orkanrum, hvor de skulle gemme sig, hvis orkanalarmen lød. De havde haft alarm en enkelt gang og når man ser hvad der er sket ved Oklahoma City, er det nok meget godt, at have et sted, der er sikkert, hvis en orkan rammer.

Det var afslutningen på besøget i Tulsa, da vi næste morgen skulle køre til Fort Worth, som ligger ved siden af Dallas, så det er omkring 5 timer den anden vej igen. Så vi kørte tilbage til hotellet og slappede lidt af, før vi gik tidligt i seng.

Dag 6, 29. apr. Til Fort Worth, B&B og på Honkey Tonk

Vi fik morgenmad på hotellet, som var en god typisk amerikansk morgenmadsbuffet. Derefter fik vi fyldt benzin på bilen og begav os ud på turen mod Fort Worth. Vi tog 75eren et stykke igen og skiftede senere over til hovedvej 1 og til sidst via 35/77.

Der var en stor forskel på området vi kørte igennem i forhold til området vi kørte igennem på vej til Tulsa. Der så ud til, at være en del olieboringer i området her og dermed også en del flere penge. Der var ikke forfaldne huse og lukkede forretninger, men store huse og nye pick up trucks.

Vi stoppede på en tankstation, for at bruge toilettet, få lidt kaffe og købe lidt beef jerky. Da jeg åbnede døren til toilettet, sad der en gut fra Haliburton (olieboringsserviceselskab) og spillede på sin telefon. Han syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt, at låse døren. Da han kom ud, hilste han på mig, som om vi havde kendt hinanden i lang tid. Et toiletsammenstød af denne type, er ofte grundlag for venskab i USA…ser det ud til.

Videre mod Fort Worth, hvor jeg havde reserveret et værelse på en Bed & Breakfast. Vi havde aldrig været på en B&B før, men Tripadvisor anbefalede Azalea Plantation, så jeg tænkte at det da måtte prøves. Billederne på deres web site, var ret interessante, så vi var lidt spændte på, hvad vi mødte, når vi kom frem.

Stedet var nemt at finde og det lignede et almindeligt beboelsesområde i USA, men huset her skilte sig en del ud. Vores værelse var også en del anderledes end de hoteller vi havde boet på. Her ses lidt billeder fra vores værelse og huset.

Richard tog i mod os og begyndte straks at fortælle noget historie fra Stock Yards. Han viste os til værelset (minilejlighed) som lå i en separat bygning. Kati er jo meget til minimalistisk indretning og den stil de havde inrettet efter her, er det man vil kalde maksimalistisk. Kati sagde, at jeg ikke skulle tage alt for meget ud af kufferten, fordi det sikkert blev væk imellem alle de ting der var på værelset.

Vores værelse var Parisværelset og havde en masse parisudsmykning med Eiffeltårnet osv. Der var også jacuzzi på værelset, men vi fik det dog ikke brugt, da vi var rundt for at se og spise i byen og brugte ikke så meget tid på værelset.

Vi tog til Stockyards på Billy Bob´s, som er verdens største honky tonk. Honky Tonk bruges om en bar hvor de har live musik, normalt country musik og det bruges normalt i de sydlige og sydvestlige stater.

Det er en ret stor bar må man sige. De har en arena til rodeo, som en del af baren, samt et par restauranter, en hel del barer og en souveneirbutik. Da det var en mandag aften, var der dog ikke så mange mennesker. Så vi besluttede os for at få noget at spise og tage et kig på byen.

Vi spiste på en lille restaurant inde på Billy Bob´s, hvor de havde diverse fast food retter. Jeg prøvede noget der hed chicken fried beef. Jeg havde før set det, men vidste ikke hvad det ville sige, at det var chicken fried. Jeg fandt så ud af, at det er når det er stegt på samme måde, som på Kentucky Fried Chicken, med en sprød dej omkring. Kati fik en burger, så vidt jeg husker.

Vi bestilte også nogle chili fries, da vi havde fået nogle på Peggy Sues i Marbella, som var ret dårlige. Det skulle der rettes op på. Maden var ok, men ikke noget specielt. Chili fries var dog rigtig gode.

Fra Billy Bob´s kiggede vi lidt rundt i byen og endte til sidst på en bar, med udsigt over en af de centrale gader, hvor vi sad og kiggede på folk.

Der var et par cowboys nedenfor, som vi ikke så så mange af i Dallas. Så nu havde vi endelig fundet dem. Der var den stille stærke type og den fulde snaksaglige type, som prøvede at få folk til at købe øl til ham.

Da der ikke var så meget gang i den i Stockyards, tog vi tidligt tilbage til Azalea Plantation og nød en øl udenfor ved barbecuestationen i haven, så lidt fjernsyn og hoppede i seng.

Her er et par billeder vi tog, da vi gik rundt i byen.

Dag 7, 30. apr. Stockyards og Down Town Fort Worth

Vi startede dagen med at spise morgenmad med Richard og Martha. De er vel det man vil kalde meget traditionelle texanere. Jeg vil gætte på, at de er republikanere, selvom vi ikke snakkede om det og de er religiøse. De har rejst en del og Martha fortalte, at hun havde undervist engelsk til Japanske læger i ….Osaka, tror jeg det var. Lægerne snakker nu engelsk med texasaccent. Vi fik også en masse ideer til, hvad vi kunne se og hvor vi kunne spise.

Vi tog til Stockyards igen, for at se byen om dagen og se cattle drive med deres long horn køer. Det er noget der laves for turister og har ikke andet formål, end at lave et show. Vi havde også kig på et par restauranter, som vi gerne ville prøve. Blandt andet var der et sted, hvor de havde rattlesnake sausage, altså pølse lave af klapperslange. Desværre så fik vi ikke prøvet denne pølse, så det må vente til næste gang. 🙂

Cattle drive var ret hurtigt overstået, da det drejer sig om omkring 20 køer, som bliver drevet igennem et par gader, men det var fint at se køerne med de lange horn.

Efterfølgende skulle vi købe lidt souvenirs og postkort og beslutte os for et sted, hvor vi kunne spise frokost. Der var to steder vi havde kigget på, stedet med klapperslangepølserne og en mexikansk restaurant, som Richard og Martha havde anbefalet. Beslutningen faldt på den mexikanske restaurant, som skulle have en flot baggård, hvor man kunne spise udenfor.

Om aftenen har de kun 2 retter, men til frokost har de lidt mere at vælge imellem. Jeg valgte en af de retter, som de har om aftenen, da det jo må være det, de er gode til. Kati bestilte nogle fløjter (flautas), som er nogle friturestegte majsruller.

Som man måske lægger mærke til på billederne, så er der en hel del mad og inden man bestiller kommer der tortillachips med dip på bordet, så man er mæt når man går derfra.

Her ses retterne vi fik.

Vi ville så have spist det andet sted om aftenen, men vi var så mætte, efter det store mexikanske måltid, at vi fravalgte en ellers spændende restaurant.

Efter frokost var der tid til at kigge lidt mere rundt i Stockyards. Her kan I se lidt af hvad vi så.

Vi tog et smut tilbage på værelset, hvor der var blevet gjort rent og Martha havde lavet lidt Cheese Cake til os. Fantastisk service!

Så manglede vi bare at se Down Town, hvor vi havde hørt om Sundance Square, hvor der skulle være restauranter og barer. Det er lidt usædvanligt, at der gang i den i Down Town om aftenen, så vi var lidt spændte på hvad det gik ud på.

Sundance Square er ikke så stort et område, men der er lidt restauranter og barer, dog uden at der er så mange mennesker i området. Vi gik en hurtig runde og tog på Ojos Locos Sportsbar, som havde samme koncept som Hooters, men dog bedre end den Hooters vi har været på i Las Vegas. Vi fik et par øl her, da vi absolut ikke var sultne.

Så havde vi set hvad vi skulle se i Fort Worth og det var tid til at forberede turen til Austin. Vi var lidt sent ude, for at finde et hotel, da vi ikke regnede med, at det ville være et problem at finde noget. Der tog vi så fejl, da mange af de bedste steder var fuldt bookede. Der kom dog en booking i hus sent om aftenen på en B&B, som vi nu har fået smag for. Så det skulle blive spændende at se, om det ville nå samme niveau som Azalea Plantation.

Her er lidt fra Sundance Square.

Dag 8, 1. maj. Til Austin, B&B og på vaskeri

Austin ligger kun næsten 3 timer fra Fort Worth, så turen er lidt kortere end da vi skulle til Tulsa. Vi kørte på hovedvej 35 hele vejen og vores B&B lå også tæt på denne, så det var jo perfekt.

Der var flere, der havde givet os nogle tips til hvad vi skulle se og spise i Austin og det skulle også være en anderledes by i forhold til størstedelen af byerne i Texas. Så her havde vi sat lidt flere dage af til at opleve området.

Jeg havde fået det sidste værelse (som også var det dyreste) på Strickland Arms B&B, hvor vi ankom om onsdagen. Det viste sig dog, at de andre værelser først var optaget i weekenden, så vi var alene de første dage. Vi havde ellers håbet på, at der var andre, så vi kunne møde andre rejsende og dele ideer og gode spisesteder.

Den kære GPS var ret flink ved os denne gang og sendte os kun omkring 50 meter forbi huset, så det var til at leve med. Igen var det et flot og gammelt hus. Vi fik at vide, at husets ejere også ejede næsten hele området for mange år siden, så det er vel en slags herregård/hus.

Dekorationen af værelset var ikke helt så overvældende som på den første B&B, men stadig præget af tungt træ, mange gardiner og stof med mange mønstre.

Der var også swimming pool og jacuzzi bag huset, så man kunne have lidt badeferie også. Der er dog nogle meget aggressive myg, så det er bedst at finde sig en myggespray, creme eller hvad man nu kan finde, som kan skræmme dem væk. For vi fik nogle myggestik, der lignede tennisbolde og det kløede og det kløede, puha hvor det kløede. Så det er et minus til Austin for de farlige insekter.

Damen i huset, fortalte at hun i sine unge dage havde haft en kæreste fra Danmark. Men han var meget konservativ, så hun var glad for, at hun ikke blev gift med ham. Det må jo have været en meget konservativ dansker, når en texaner mener at han er konservativ.

Her er lidt billeder fra huset, værelset og haven.

 

Vi dyrkede lidt afslapning ved poolen efter vi havde fået pakket ud og var kommet på plads. James eller Jim (er ikke helt sikker på navnet) kom ud med et glas vin til os, da vi sad ved poolen. Så sad vi der og slappede af og indåndede stilheden, indtil vi blev angrebet af myg. Det var en hentygning til, at vi ikke bare skulle sidde og dovne hele dagen.

Vi fik anbefalet et område ikke så langt fra huset, hvor der var nogle gode restauranter, så vi kunne få lidt frokost. Vi valgte en mexikansk restaurant, hvor jeg fik en burrito og Kati fik en salat. Stedet så ikke ud af så meget, men det var en rigtig god burrito. Vi fandt også ud af, at der var et vaskeri, hvilket vi ledte efter, så vi kunne få vasket tøj. Det havde vi endnu ikke gjort, så vi kørte på de sidste rester af rent tøj.

Ved siden af vaskeriet var der et bageri, så vi kunne få lidt kaffe og et par skiver pumpkin bread til at slå ventetiden ihjel med.

Vi kunne også observere, at Austin var anderledes end de andre steder vi havde været på turen. Der var ikke så mange kæderestauranter og folk gik anderledes klædt. Det var meget mere alternativ og ikke så konservativ som Texas normalt er.

Austin er en universitetsby, så studenterlivet påvirker selvfølgelig også området meget. Restauranterne var også meget anderledes, hvilket vi glædede os over, for det betød sikkert nogle store kulinariske oplevelser.

Vi tog tilbage til Strickland Arms og fik læsset tøjet af, slappede lidt af og begav os ud på jagt efter Dirty Martin´s, som var en burgerrestaurant vi havde fået anbefalet. De skulle have gode simple burgere og god lemonade.

 

Igen var GPS ret præcis og ramte næsten rigtig. Dirty Martin´s har lidt en 50er stil over sig, men dog uden at den er overdrevet. De åbnede stedet i 1926, så de må jo kunne finde ud af at lave burgere, hvis de kan holde stedet kørende så lang tid.

Vi fik nogle friturestegte jalapeños til deling og en burger med pommes frites hver. Jeg bestilte lemonade, som vi havde fået anbefalet af en af Katis twittervenner. Maden var rigtig god, simpel og god burger og de friturestegte jalapeños er noget jeg må forsøge at efterligne herhjemme. Jeg tror ikke, at jeg har drukket lemonade før, så jeg ved ikke hvordan det skal smage, men det smagte rigtig godt. Den er hjemmelavet, ligesom de meste af deres mad. Så den får en 5 stjernet anbefaling med herfra, selvom tjeneren ikke var meget for at smile til kunderne.

Der ventede endnu en indkøbsdag om torsdagen og samtidig var vi lidt for mætte til at gøre meget mere denne aften, så vi smuttede return til vores værelse og sov inden kl. 23.00.

Dag 9, 2. maj. Indkøb og Donuts!

Endnu en stor indkøbsdag venter og så noget af det jeg havde set frem til hele turen, vi skulle besøge Round Rock Donuts. Vi havde set Man vs. Food (klik på linket, hvor det første sted han besøger er Round Rock Donuts) fra Austin og dette er stedet man SKAL besøge, hvis man er i Austin.

Der var en mammutdragemyg, der havde sneget sig ind på vores værelse og stukket os med sit giftspyd adskillige gange i løbet af natten. Resultatet var knopper så store, at det så ud som om, vi havde fået ekstra tæer på benene. Jesus, myggene i Austin er farlige, så en anbefaling er at smøre sig ind i flere lag myggeafskrækkende creme, inden man kommer i nærheden af byen.

Vi startede dagen med morgenmad alene i stuen, da der ikke var andre gæster og værterne ikke spiser sammen med gæsterne her. De har en assistent, som laver æg og snakker lidt med os og giver lidt ideer til nogle gode steder, som vi kunne besøge.

Morgenmaden består af muffins, frugt, biscuits (som er en slags brød) æg, kaffe og juice. Udmærket morgenmad, men med plads til lidt forbedring.

Vi besluttede os for at tage til Premium Outlets i Round Rock, da vi senere skulle besøge Donutsbageriet, som også lå der. Det var ellers fristende, at tage til Premier Outlets San Marcos, da der er flere butikker der. Men det ligger næsten 50 km syd for Austin og Round Rock ligger nord for Austin, så vi nøjes med lidt færre butikker.

Round Rock lå omkring 25 km fra hvor vi boede og der var nemt at komme dertil, da vi bare skulle tilbage via hovedvej 35, som vi kørte på fra Fort Worth til Austin.

Nu kender vi jo Premium Outlets fra både Dallas og Las Vegas, men der er forskellige butikker og sortimentet varierer også fra sted til sted i de samme kæder.

Igen blev det til et par poser eller tre med tøj, der kom med i bilen, så nu var vi ved at have fornyet gardaroben. Selvom det da sikkert ikke betød, at vi ikke ville tage på indkøb igen.

Efter indkøbsturen kom turen til dagens hovednummer og jeg kunne allerede mærke mundvandet stige som en tsunami, da vi forlod Premium Outlets. Round Rock Donuts var ikke langt væk, vi skulle bare et par frakørsler tilbage mod Austin. Der blev trådt på speederen, for i dag stod frokostenmenu på glazed donuts, chocolate covered donuts, cinnamon twists, donut holes og bismarks. Tag selv et kig på Round Rock Donuts hjemmeside, hvor du kan se de forskellige varianter.

Spændingen steg som vi kom nærmere og da vi drejede ind på gaden, hvor vi kunne se butikken et par hundrede meter fremme, kunne jeg mærke både nervøsitet og glæde. Lidt som da man var lille og det næsten var tid til at pakke gaver op juleaften.

Jeg frygtede at der ville være en lang kø, som vi havde set i Man vs. Food, men det var kun ved drive through vinduet, at der var kø. Der var kun et par personer foran os, da vi kom ind i butikken.

I butikken kunne man se deres udvalg, på samme måde som i en dansk bagerbutik. Det kan ses på et af billederne herunder. Der er dog den forskel, at det udvalg, at man kan se, er kun udstilling, fordi når man bestiller, så går der 5 minutter og man får sine donuts varme. De er varme når man får dem, varme!

Vi prøvede lidt af hvert, som man kan se i kassen på billedet og i posen er der donuthuller. Det vil sige, at når du laver donuts og prikker hullet ud i midten, så steger man også hullerne og de smager ikke af luft.

Jeg ville tage tilbage til Austin, bare for at spise donuts her. Det var uden tvivl min favorit-kulinariske oplevelse på turen. Jeg er normalt til mest til det saltede og ikke så meget til dessert og kager, men det her er altså en favorit.

Da vi fik vores kasse, lavede vi hurtiggang ud af butikken og satte os på en bænk udenfor, for at fortære vores frokost. Der blæste en kold vind, men det mærkede man ikke, når man sad med en varm donut i hånden og en kop kaffe som man glemte at drikke, indtil man havde spist alle donuts.

Cinnamon twists var måske de bedste og på anden pladsen donuts med chokolade… og så var de varme!

Jeg vendte, efter måltidet, tilbage til butikken, for at købe lidt flere donuts med til turen tilbage til Austin. Der fik jeg en snak med ejeren og fortalte lidt om vores tur og at vi søgte rigtig gode spisesteder og han fortalte, at der kom folk fra hele verden, for at spise donuts fra hans butik. Han anbefalede Salt Lick, som vi havde planlagt at besøge dagen efter. Dagen før havde der været en gruppe japanere, som også havde set Man vs. Food. Så det er et populært sted.

Her er lidt donutbilleder, enjoy!

Om aftenen tog vi på en af resturanterne der lå tæt på vores B&B. Vi valgte en vegetarrestaurant, jeg tror det var ud fra den logik, at når vi havde spist donuts til frokost, så måtte vegetarmad være det sundeste valg. I USA betyder vegetarmad dog masser af ost. Vi startede med en suppe, som var rigtig god og til hovedret fik Kati lasagne og jeg fik en burrito. Begge dele med ost i store mængder. Maden var ok, men ikke noget vi ville gentage.

Efterfølgende tog vi et smut i Wallgreens, fordi vi skulle have købt noget til at lamme nerverne i benene med, så vi ikke kunne mærke de myggestik, vi havde fået den første nat, samt noget der kunne skræmme myggene væk.

Vi så et enkelt afsnit af Everybody loves Raymond på det minifjernsyn, som der var på værelset. Det havde ikke gjort noget, hvis man havde valgt en skærm, der var 20 tommer større. Jeg vil gætte på, at skærmstørrelsen var omkring de 18 tommer, så det kunne godt være lidt svært, at se hvad der foregik nogle gange.

Næste dag var der også planlagt et besøg til et spændende spisested, så vi kunne lægge os til at sove, med lidt kilden i maven.

Dag 10, 3. maj. Salt Lick BBQ og et kig på Austin

3. maj er min fødselsdag og vi skulle besøge Salt Lick BBQ restaurant, som også ses i Man vs. Food. Det skulle være noget af det bedste BBQ, som Texas kan byde på. Det ligger nogle kilometer vest for Austin og i et område, hvor de ikke må sælge spiritus på restauranterne, så man kan selv tage øl eller vin med, hvis man ønsker. Det afhænger af hver kommune, om de ønsker at forbyde salg af spiritus. Man kunne købe det i en butik lige ved siden af restauranten, så jeg kan ikke se, at det skulle have den store effekt. Vi troede, at man ikke kunne købe spiritus overhovedet i området, men når de havde en butik ved restauranten, tog vi åbenbart fejl.

Assistenten på B&B mente ikke, at det var nødvendigt, at bestille bord, så vi tog chancen og kørte derud uden bordbestilling. Det viste sig, at der var masser af plads og ingen problemer med at få bord. Der var plads til en hel del på restauranten. På billedet ses kun en meget lille del af bordene.

Når man kommer ind, er der et skilt, hvor der står, at man skal forsøge at spise på under 30 minutter af hensyn til de ventende gæster. Så der bliver fyldt op engang i mellem.

Menukortet er ikke så stort. Man kan vælge mellem 4 typer kød og så kan de kombineres på forskellige måder. Brisket, Ribs, Sausage og Turkey. Den måde de har gjort menukortet større på, er ved at vise de forskellige kombinationer. 1 type kød, 2 typer kød, 3 typer kød, kombination af den ene og den anden og man kan også få en sandwich med noget af kødet i. Der følger også nogle grøntsager med til kødet, men det lidt for, at man ikke skal have dårlig samvittighed tror jeg.

Der er også mulighed for, at bestille en tallerken med grøntsager. Jeg tvivler på, at de sælger mange af dem.

Jeg valgte den store tallerken med det hele. Altså alle 4 typer kød og lidt kartoffelmos, bønner og cole slaw og Kati valgte kun at få ribs. Vi havde ikke medbragt alkohol, så den stod på Dr. Pepper´s til maden. Det var ikke så lang tid siden, at vi havde fået morgenmad, men det gør jo ikke noget, når det er denne type mad man skal spise.

Der går ganske få minutter fra man bestiller, til at man får maden serveret. Kalkun var rigtig godt, brisket og pølser var fantastisk, men ribs havde vi fået bedre hos Big Ray´s. Der skal jo hældes en masse BBQ sauce over maden, når det er BBQ og deres hjemmelavede var helt på linie med maden. Som altid var der en normal og en stærk sauce. Den stærke er ikke rigtig stærk, men bare lidt mere krydret end den anden.

Når man ser hvordan maden tilberedes, så bliver man sulten med det samme, når man kommer ind. De har jo været så kloge, at placere grillen lige indenfor døren. Det er en åben grill, hvor deres grilles med pind og det hele tilberedes samme sted.

Herunder kan I se et par billeder fra stedet og en video fra grillen.

Efter dette måltid tog vi til et område i Austin, hvor de har food trucks (de kan ses på nogle af billederne nedenfor). Ikke fordi vi var sultne, men fordi området skulle være spændende at se. Vi fandt en parkeringsplads lige bag food trucks. Der er et område, med 8-10 små lastbiler eller skure med køkken i og en masse borde foran. Et rigtigt hyggeligt område, hvor man havde lyst til, at sætte sig, for at drikke en fadøl og se på folk. De solgte bare ikke øl! Butikkerne i området er meget alternative og ligner ikke noget, vi tidligere havde set i Texas.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi fandt en ret interessant slikbutik, hvor de havde chokoladebaconbarer, dvs. bacon overtrukket med chokolade. Senere løb vi ind i det her med bacon kombineret med dessert eller slik igen, men mere om det senere.

Der var også masser af restauranter i området og det hele var meget alternativt. Vi gik en tur rundt i området, fik en is, kiggede på butikker, fik lidt chokolade og sluttede af med en øl. Jeg ville gerne vende tilbage til området, på et tidspunkt hvor jeg var sulten, så jeg kunne prøve nogle af retterne fra food trucks.

Her er endnu et par billeder fra området.

Efterfølgende ville vi prøve, at finde nogle kilder, hvor man kunne bade. B&B assistenten fortalte, at det var et skønt område, hvor der var masser af folk og flot natur. Vi kørte en del rundt i området hvor det skulle ligge, men det var i en stor park, så vi fandt det aldrig. I stedet fandt vi et hyggeligt sted, hvor de serverede kolde øl. Så ned med et par stykker af dem og tilbage til værelset for at klæde om.

Anbefalet af Katis twitterven, valgte vi at tage på Spider House Café. Der var ikke meget sult at spore, så planen var mest at drikke sig mæt i øl.

Spider House Cafe er et pisse hyggeligt sted! Jeg anbefaler det helt klart, hvis man besøger Austin. Igen et alternativt sted, som man ikke ser mange af andre steder i Texas.

Der er en stor have/gård, hvor der er en sammensætning af møbler og ting, som virker meget tilfældig, men som også gør det vildt hyggeligt. Jeg tror, at man kan fornemme den hyggelige stemning på billederne.

Som det ses på første billede har de også diverse lysdekorationer. På den ene side, havde de et live band der spillede, ved siden af vores bord, var der en der var ved at male et surfboard, som skulle bruges til menukort, der var et sted, hvor man kunne købe crepes samt diverse andre småting rundt omkring i haven.

Et super godt sted at nyde en øl og de havde et godt udvalg af øl. Vi fik nogle nachos til vores øl, som var det meste vi kunne overskue.

Vender vi tilbage engang, skal vi en tur i byen her.

Vi var det man i THY kalder for “godt grast” og skulle køre hjem, så vi kunne ikke indtage alt for mange af disse hellige gule drikke. Næste dag var også øremærket som en gå-i-byen-dag, så der skulle ikke være alt for meget tømmermændshoved over os.

Dag 11, 4. maj. Whole foods, Arts festival, live musik, flagermus og is

Der var en Arts Festival på 6th street, som vi ville besøge. 6th street kan sammenlignes med Jomfru Ane gade, altså den gade i byen, hvor der ligger flest barer og restauranter. Det var ikke fordi, at vi var interesserede i selve festivalen, men en festival betyder aktiviteter og masser af mennesker og folk der går i byen.

Inden vi tog til festival, skulle vi i Whole Foods Market, som er et supermarked, hvor de har masser af økologiske produkter, kød fra fritgående dyr og de sælger ikke mad med visse tilsætningstoffer og de prøver at have mange lokale produkter på hylderne. Det var Katis twittervenninde der havde anbefalet det.

Det er et meget indbydende supermarked. Flere steder i butikken har de spisesteder, hvor de tilbereder de ting de sælger. Der er også et område med borde og stole, hvor man kan sætte sig og spise det man køber i butikken. De har et stort udvalg af mange af deres produkter, men der er også produkter, som de ikke fører, så man kan ikke lave alle sine indkøb her. Priserne er lidt højere end i almindelige supermarkeder, men det er normalt, når det er den type produkter.

Jeg ville gerne prøve en canoli, da jeg har hørt om det i så mange film. Så vi købte lidt kager, en canoli og en lidt underlig juice og spiste det i forretningen.

Jeg er sikker på, at vi ville købe ind her ofte, hvis vi boede i USA.

Her er lidt billeder fra butikken.

 

Det blev også til et besøg i et par butikker med boligindretning. Spændende spændende…

Derfra gik vi til 6th street, hvor vi startede med at få en øl på en bar, hvor tjeneren var en yndig dame med nogle meget intense øjne og et flot overskæg.

Vi gik også rundt og kiggede lidt på boderne, men der var ikke så meget interessant, vi syntes vi ville bruge penge på. I stedet blev der satset på at finde nogle gode øl og dem var der masser af og der var masser af interessante barer i gaden. Der kan ses et par billeder fra barerne længere nede. Der er også masser af live musik i Austin, som man kan finde meget af på 6th Street.

Normalt når man tænker på amerikanske øl, så er det vandet uden smag, der er den bedste beskrivelse. I Texas har de dog en, som har lidt mere smag. Lone Star hedder den og er en almindelig lager, men med mere smag en Budweiser, Coors osv. Den er lidt sød og ret nem at drikke. Nu skal man selvfølgelig sammenligne med andre amerikanske øl og man kan sagtens finde bedre øl, men skal man have noget der er fra Texas, er dette et udmærket valg.

Der er også en total favoritbutik på denne gade. Tears of Joy. Det er en butik med et kæmpe udvalg af chilisovs og andre chilirelaterede produkter. Der var smagsprøver bagerst i butikken og det skulle prøves.

Der var dog ikke en chili, som brændte helt igennem, de var til at spise alle sammen.

Tag et kig på billedet her til venstre. Det er da himmelsk, at se sådan et udvalg.

Se lidt flere chilibilleder her.

Mange barer havde live musik, vi skulle bare have fundet en med noget musik, som vi syntes om. Det fandt vi ikke i første omgang, så da vi så en bar med terrasse på 1. sal, tog vi chancen og gik ud fra den logiske tankegang, at hvis de har terrasse, så er det nok en god og hyggelig bar og helt sikkert nogle gode øl. Det var da også et fint sted, men med et lidt underligt toilet.

 

Tag et kig på billedet, tænk lidt over det og fortæl mig så, hvor designfejlen er. Har du fundet den?

Hvorfor er der en kumme og to toiletter? Altså to toiletter uden væg omkring eller dør, uden toiletbræt og der er heller ikke noget toiletpapir. Hvad er formålet her? Vi skal da både have kumme og toiletter, for det har man jo på toiletter på barer, men der skal ikke være nogen væg, det er ikke nødvendigt, for det er så hyggeligt, at sidde og skide på et toilet uden bræt ved siden af hinanden, det er mænd helt vilde med.

Et par øl senere smutter vi ned på gaden igen og ville finde et sted, hvor vi kan lytte til lidt musik. Inden skulle vi lige have en hotdog. Jeg havde set en hotdogvogn, hvor de så ud til, at have fine sprøde hotdogs.

Sådan en fin sprød hotdog fik jeg så serveret, Kati ville kun lige have en bid. På samme måde, som når vi er i biografen, hvor hun bare skal have en tår af min sodavand.

Det var en god hotdog med det hele. Relish, bløde løg, ketchup og sennep. Et pragteksemplar af en hotdog må man sige.

Vi fandt herefter en bar, hvor det lød til, at der var en rigtig god sanger, der optrådte. Så vi trådte indenfor og bestilte endnu et par øl.

Det viste sig, at han faktisk sang rigtig godt, så vi blev siddende et stykke tid og lyttede til musikken. Herunder kan høres et lille udpluk af det.

Der kom også lidt ekstra underholdning efter et stykke tid. Det skete i form af en ældre mand, der havde fået lidt alkohol indenbords og lavede en danseopvisning. Jeg var lidt langsom til at få mit kamera tændt, hvilket er lidt surt, for han lagde ud med rigtig meget energi og nogle helt specielle dansetrin. I videoen herunder, kan man se lidt af hans mere sensuelle side på dansegulvet.

Man kan også høre Kati i baggrunden og det er fordi, at hun har fået noget snakkemedicin, som andre har givet navnet øl. Det er helt utroligt, hvor meget hun kan sige på meget kort tid, når hun har fået et par øl.

Her kan ses lidt fra 6th Street og Arts festival.

Vi skulle jo videre, da det var ved at være aftensmadstid og vi skulle spise inden solen gik ned. Nu har det ikke noget med vampyrer at gøre eller noget, ja eller måske lidt. Når solen går ned, så kommer der tusindvis af flagermus ud fra en af broerne, der går over floden. Dem skulle vi ned for at se, så det var vigtigt, at solen ikke var gået ned inden.

Det var ikke muligt at filme flagermusene, da det var for mørkt, da de begyndte at flyve ud. Så jeg har snuppet en video fra youtube, hvor man kan se hvordan de flyver ud fra under broen. Det er også noget man skal se, når man er i Austin. Stå på den sydlige del af broen, da man bedst ser det der.

Efter at have set flagermusene, skulle vi have noget dessert og det skulle være på Amy´s Ice Creams. Igen en anbefaling fra Katis Twittervenninde, som havde boet i Austin.

På Amy´s Ice Creams laver de lidt et show ud af at tilberede isen til dig. I stedet for at forklare det, så kan du se det på videoen heruder.

Der var dog lidt kø, så det tog omkring en halv time, før vi kunne få en is. Det er vist ret normalt, at der er lang kø, både fordi isen er god, men også fordi det tager længere tid, at tilberede den end andre steder. Den var så også ret god og værd at vente på.

 

Her er lidt flere billeder fra Arts Festival på 6th Street.

Dag 12, 5. maj. Tilbage til Fort Worth

Den sidste dag i Austin og vi var lidt i tvivl om, om vi ville tage på indkøb, se nogle seværdigheder eller købe nogle donuts i Round Rock. Det blev til indkøb. Et sidste smut forbi Premium Outlets, hvor vi også fik lidt frokost og vi begav os derefter mod Dallas, hvor vi havde reserveret et værelse på La Quinta inn & Suites.

Der fik vi et stort værelse og tog rundt for at se, om det var muligt at finde noget spænedende i området. Vi fandt et low cost supermarked og købte lidt drikkevarer og nogle småting. Senere kørte vi endnu en tur, for at finde et sted, hvor vi kunne få aftensmad. Der var stort set kun kæderestauranter i området, så valget faldt på Denny´s.

Denny´s var lidt en speciel oplevelse denne gang. Der var kun 4-5 borde optaget, men fik at vide, at der var omkring 15 minutters ventetid. Enten var det første dag for flere af medarbejderne eller også var der nogen der ikke var mødt på arbejde. Vores tjener virkede som om hun havde meget lidt styr på, hvad der foregik omkring hende, så jeg gætter på det første.

Denny´s er en billig restaurant, men ikke helt på samme måde som McDonald´s eller Burger King. Det er lidt mere fin spise for de fattige, hvis man kan sige det sådan… Der er tjenere og de har et menukort, men maden er billig og ikke af højeste kvalitet. De andre kunder bestod også mest af det, man på godt amerikansk ville kalde white trash. Så det er en anderledes oplevelse.

Maden var ok. Det er et meget standard amerikaner-menukort de har, så det  blev endnu engang til burger. Hvis ikke jeg havde været så mæt, ville jeg have prøvet en af deres noget specille desserter. Is med baconstykker eller brownie med is og baconstykker. Gad vide om, der er en årsag til, at amerikanerne er lidt store i omkreds…..bom bom, nå det kan man jo tænke over en anden dag. Disse desserter ville jeg gerne have prøvet, men jeg var igen blevet heftigt overmæt. Der er muligvis en trend med bacon i USA, de er da glade for at blande det med nogle lidt utraditionelle ingredienser.

Vi betalte og tjeneren så lidt overrasket ud, da hun så at der var omkring 20% i drikkepenge. Det er muligvis ikke standard, at man ligger så meget hos Denny´s. Det var nu heller ikke fordi, at deres service var i top, men de prøvede da.

Inden vi gik i seng, forsøgte jeg at bunde resten af de øl vi havde tilbage, men måtte efterlade 2 til rengøringspersonalet eller de næste gæster.

Dag 13, 6. maj. Til Madrid med forsinkelse

Vi fik morgenmad på motellet, som var den typiske motelbuffet, der mindede meget om den fra Best Western. Der blev pakket og vi begav os mod lufthavnen. Der var dog et godt stykke tid til at vi skulle være der, så der var tid til et stop inden. Der skulle også tankes benzin tæt på lufthavnen, da bilen skulle afleveres med fuld tank.

Omkring 5 km fra lufthavnen kører vi fra. Der er masser af vejarbejde, så flere frakørsler er spærret og vi er lidt usikre på, hvor vi kan køre fra, for at tanke. Der er lidt butikker tæt på tanken, så vi tager et kig ind i Ross shop for less. Det viser sig, at være en butik, hvor de sælger mærkevarer til lave priser. Jeg går ud fra, at de køber restpartier, for der er meget af tøjet, hvor der kun er en størrelse. Der er dog meget at vælge i mellem og mange gode mærker, så der røg lige et par hundrede dollars mere på tøj, tasker, solbriller osv.

Så kunne vi endelig få afleveret bilen, som var overskidt af nogle fugle ved Strickland Arms B&B. Den ene af fuglene så ud til, at have spist Oreos og en anden så ud til at have spist babylort og broccoli. De må have spist en hel del, for det var en kæmpe omgang fuglelort. Heldigvis var det ikke os der skulle vaske bilen.

Check-in, lidt mad på Fridays i lufthavnen, hvor vi fik den sidste amerikanerburger og øl. Så kunne vi komme afsted, hvis det da ikke lige var fordi, at der igen var tekniske problemer med flyet. Da vi var igang med boardingen, forsvandt strømmen pludseligt fra flyet og folk blev sendt ud igen. Så det gav omkring 1 times forsinkelse og en del nervøsitet blandt passagererne. Det resulterede også i, at vi ikke nåede vores fly i Madrid og må vente næsten 4 timer i Madrid lufthavn. Ih så skønt, når man har rejst i så mange timer. Vi fik da kompensation…en spisebillet til et ret dårligt måltid i lufthavnen.

Men tilbage til Malaga kom vi og nåede endelig hjem.

Tips, tricks og afsluttende kommentarer

Når vi skal vælge et hotel, tjekker jeg booking.com, hotels.com, hotellets egen hjemmeside og trip advisor. Trip advisor tjekker jeg for at se anmeldelser og evt. for tilbud på hotellet. booking.com og hotels.com for priser og kigger også på hotellets egen hjemmeside, hvor man nogle gange kan finde et tilbud, der er bedre end man kan finde på bookingsiderne, selvom de lover den laveste pris. Husk også at kigge tjekke om der følger morgenmad med i priserne der gives, om man kan aflyse sin booking osv. Ofte kan man få det billigere, hvis man betaler forud.

Det var første gang vi prøvede Bed & Breakfasts, men ikke sidste gang. Det er helt klart noget jeg vil anbefale, da det giver en helt anden oplevelse og man kan blande sig med de lokale på en anden måde.

Jeg tjekkede forskellige priser på billeje, både igennem portaler og direkte hos selskaberne. Her skal man være meget forsigtig, da dem der er billigst kan ende med at være dyrest. Jeg læste en del anmeldelser hos yelp.com, trustpilot og andre sider, af biludlejningsselskaberne i Dallas. De billigste endte med at blive en del dyrere end den oprindelige pris, på grund af nogle forsikringer de sagde var obligatoriske, men som ikke var med i den oprindelige pris, pga. vejafgift som registreres automatisk på bilerne, når man kører på betalingsvej eller andre smarte tricks.

Benzin koster omkring en fjerdedel af hvad det koster i Danmark, så det er billigt at køre rundt. Man kan selvfølgelig vælge en stor bil med en stor motor, så man bruger meget mere benzin. Vores benzinudgifter var på et sted mellem $150-$180 og vi kørte mange kilometer.

Vi lejede hos Avis, som havde de bedste anmeldelser. Det kostede lige over $500 for de 12 dage og fik ikke ekstra regning for noget. Det bedste tilbud var omkring $300 hos Dollar rent a car, men efter hvad jeg kunne se i anmeldelserne, kunne man godt regne med $100+ i ekstraudgifter. Så vi satsede på dem, det så ud til at man kunne stole på.

Man skal være opmærksom på betalingsvejene. Man kan ikke betale kontant længere, man kører bare ind på vejene og betaler via sin konto. Udlejningsbilerne har et apparat installeret, som registrerer når man kører på en betalingsmotorvej og dette bliver opkrævet via kreditkort senere. Derudover skal man også betale et gebyr til udlejningsselskabet for at bruge apparatet og det opkræves per dag, fra den første dage man bruger en betalingsmotorvej. Vi kørte ikke på betalingsmotorvej, da de var nemme at undgå og vi havde ikke brug for at benytte dem.

Det var fint at se Dallas med JFK museet osv. Fort Worth med Stock Yards og de andre ting, som vi så i disse byer, men det er nok ikke steder vi vender tilbage til. Austin derimod var vi ret begejstrede for og er et sted vi anbefaler og kunne finde på, at tage tilbage til en dag. Det kan være vi skal tage en road trip i den sydlige del af Texas og så lige tage et smut forbi.