G.Krogh-Jensen: Den Thylandske Skudefart. Thisted 1967.
G. Krogh-Jensen: Sandskuden "Jomfru Marie" af Klitmøller i Årbog for Thisted amt 1956.
Kilde: PNT og VCMþs slægtstavle - længere nede
Kilde: Kirkebog Vester Vandet
Kilde: Internettet: Wegeberg - længere nede
Kilde: Tingborg for Hundborg herred 1666 - længere nede
Kilde: Skuder og skippere i Klitmøller - længere nede
Kilde: Historisk årbog for Thisted amt, 1956 - længere nede
Kilde: PNT og VCMþs slægtstavle:
Skudeejer i Klitmøller. I 1679 under den skånske krig blev "han ganske udplyndret af fjenden på
søen og desuden pint og ilde tilredt og ført i fangenskab af svenske kapere."
CD:
Kirkebog Vester Vandet:
1708, d: 30. Julii 1 stund for middag døde Stor Niels Schinderup ved Møller 76. aar gammel,
begravet d: 6. Aug:
Internettet: Wegeberg:
"Store" Niels Pedersen Skinderup
Skudeejer i Klitmøller
Under Store Nordiske Krig (1709-1720) blev enkelte skibe fra Klitmøller opbragt af fjenden.
Blandt dem var en skude, der ejedes af Store Niels Pedersen Skinderup og Peder Andersen Broe, begge
fra Klitmøller, samt Karen Christensdatter i Thisted.
Peder Andersen Broe var skipper på skuden, da den i 1710 blev opbragt af svenskerne og ført til
Gøteborg.
Her døde han i fangenskab i 1711, og skuden vendte aldrig tilbage.
Kilde: Skuder og skippere i Klitmøller, side 37-38
Tingborg for Hundborg herred 1666:
1679:
(1/9). Ubbe Christensen i Kaalby på Niels Pedersen ved Klitmøller hans vegne, irettelægger en
attest fra Christen Christensen Bak og ICS, Jens Christensen angående skuden, som en fransk kaper
stoppede, og skipperen Niels Pedersen Skinnerup måtte udlevere penge og desuden købe skuden igen
for 300 rdl., som de hentede i land. Indstævnet til vidnes påhør er Laurits Tomsen i Thisted, Anne
Søe, Jens Christensen Skyum, Christen Pedersen til Jens Svendsens og Peder Bendixsen i Vester
Vandet og gamle Mikkel Blach ved Klitmøller. (Sagen fortsætter).
Laurits Tomsen i Thisted har ladet stævne Niels Pedersen Skinnerup den yngste ved Klitmøller og
kræver, at de 100 rdl., der blev i behold på skuden, skal han straks levere. De tilhører ikke alene
ham, men købmændene, som har leveret godset.
Ubbe Christensen mener på Niels Pedersens vegne, at de 100 rdl. bør regnes til regnskab, eftersom
de er givet til kaperen for skibet og godset.
Sagen opsat 14 dage. (22/9). ,
---------------------------
(8/9). Laurits Tomsen i Thisted har ladet stævne Niels Pedersen Skinnerup ved Klitmøller og kræver
ham dømt til at udlevere 100 rdl., som han havde med i land ombord på den skude, der var kapret af
en fransk kaper, men blev købt igen af Niels Pedersen Skinderup for 300 rdl.
Niels Pedersen Skinderup mener, at han har købt skuden for de 100 rdl. og 200 rdl., som han selv
skaffede, og derfor er skuden og godset hans, indtil han får sin betaling.
Dommeren tør ikke kende herpå imod borgmestre og råds dom (i Thisted), men henfinder sagen til
landsdommerne.
1688, 9/1:
Jens Christensen Skyum i Thisted tiltaler unge Niels Pedersen Skinnerup ved Klitmøller for skyld
efter regnskabsbog og for nogle sække.
Dom: Han skal betale, hvad ikke med kontrabog kan bevises at være betalt. Sækkene bør han levere
tilbage uskadt eller betale dem efter uvildige mænds skøn.
------------------------------
Hillerslev herrds tingbog 1666:
0/4). Christen Christensen Høy i Nors på Jørgen Lykkes tjeners vegne Niels Pedersen Skinderup ved
Klet møller har ladet stævne en af provincialfiskalens tjenere i Thisted, samt Tomas Koch, Tøger
Tøttrup og mester Ludvig ibm. Endvidere Salmand Andersen i V(ester Vandet?), Poul Olufsen ved
Klitmøller, Jørgen Jensen og Inger Andersdatter ibd. Christen Høy begærede, at de måtte vidne om
det bogkøb og adkomsten til bøgerne, som provincialfiskalens tjener har ladet forsegle hos Niels
Pedersen Skinderup. Men da fiskalens tjener, Peder Knudsen, ikke er stævnet, og da han 10/4 har
budt sig i rette, om Jørgen Lykke eller nogen på hans vegne havde ham eller andre at tiltale, de da
ville komme frem, og ingen mødte, og Peder Knudsen ikke er lovlig stævnet, kan der ikke udstedes
noget tingsvidne.
-----------------------
1673, 21/1:
Poul Olufsen, sal. Oluf Dragsbæks søn ved Klitmøller, får afkald fra sine brødre og svogre,
Christen Olufsen, Peder Olufsen, Anders Olufsen, Niels Pedersen Skinnerup på sin hustru Karen
Olufsdatters vegne og Salmand Andersen i Bjerregård pa sin hustrus Maren Olufsdatters vegne for arv
efter deres fader, Oluf Dragsbæk, og for arv efter deres moder, Helle Christensdatter, som endnu
lever.
-----------------------------------
Skuder og Skippere i Klitmøller:
Skudeejere og skippere i Klitmøller før 1705 Niels Pedersen Skinderup, Store (1632-1708) nævnt
1680, 1688
Ukendt navn, Læster: 6u
Ejer: 1705 -1710 Peder Andersen Broe 1/3 part
Store Niels Pedersen Skinderup 1/3 part
Karen Christensdatter, Thisted 1/3 part
Skipper:
1703 - 1708 Peder Nielsen Skinderup
1710 Peder Andersen Broe
Skuden opbragt 1710 af svenskene (Den Store Nordiske Krig 1709 - 1720) og ført til Göteborg. Her
døde Peder Andersen Broe i fangenskab i 1711 . Skuden vente aldrig tilbage.
Historisk årbog for Thisted amt, 1956:
Der kan samles en mosaik af de mange småstykker, man kan finde rundt omkring i kirkebøger,
skatteregnskaber, skifteprotokoller og andre mærkelige steder om skudefarten. Det danner dog kun et
blegt og ufuldkomment billede af skudernes historie. Man savner de farverige partier, som ville
kunne hentes fra skudernes mange rejser over havet, snart i roligt og smukt vejr, snart i blæst og
kulde, fra handelen i skiftende tider med bønderne fra Thy, som solgte deres landbrugsprodukter til
skudehandleren, og fra forholdet til nordmændene i Sørlandets havne, som købte disse varer og
solgte tømmer i stedet for. Måske har skuden tilmed trods sit ofte fromme navn fra tid til anden
haft lidt med smuglerier at gøre, for det påstås jo, at skipperne fra nordstranden var ganske
flinke også til den slags. Men sådanne oplevelser, der kunne give billedet mere kulør og liv, kan
kun i sjældne tilfælde hentes frem af arkiverne. De må i det store og hele overlades til fantasien.
Men et billede danner der sig dog trods alt, og i dette billede træder i alt fald én bestemt linie
meget tydeligt og klart frem. Den går som en kraftig rød tråd gennem det hele og kan kaldes
slægtens linie. Sandskuderne tilhørte først og fremmest hver en bestemt slægt, der besatte
skipperposten, og den gik i arv fra fader til søn i op til fire-fem generationer. Men ikke alene
skuden gik i arv, det gjorde også den dybe indlevelse i skudefarten lige fra kunsten at føre en
skude i al slags vejr til evnen til at klare skudehandelen i alle dens faser. Skipperen skulle jo
nemlig ikke blot føre sit skib, han måtte også kunne forestå køb og salg af de varer, det fragtede,
et mangesidet og krævende hverv.
De øvrige skudepartsejere var almindeligvis bipersoner, som fik deres udbytte i forhold til den
skudepart, de ejede.
De sidste af de rigtige gamle sandskuder synes at være forsvundet i tiden omkring 1800 og med dem
også benævnelsen sandskude.
Efter år 1800 kom der på grund af krigene først nogle onde og drøje år, hvor skudefarten led svære
tab, men også havde stolte oplevelser.
Derefter blomstrede den op endnu engang og fik en ny glansperiode. Men så blev Aggertangen
gennembrudt, og o. 1850 var skudefartens store eventyr for bestandig forbi.