Kløvborg efter en gård i Vang, hvis beboere flyttede til Klitmøller. Kilde: Skuder og Skippere i
Klitmøller, side 11.
Kilde: Skuder og Skippere i Klitmøller. Strandingsepisode omtalt side 2
På kant med loven (uddrag)
"... I middelalderen havde kystboerne en vis ret til det gods, der indstrandede på kysten, og det
hævdes, at denne ret i nogle tilfælde fristede dem til at vildlede søfolkene.
Senere blev denne såkaldte strandret frataget dem, hvorefter den tilfaldt kongen, hvis
stedfortrædere, lensmændene, lod tilsynet med kysten udføre af lokale strandfogeder.
At der stadig forekom grove handlinger, viser en episode fra søndag 10. august 1645, hvor et skib
strandede mellem Klitmøller og Vangså tidligt om morgenen. De nærmestboende strømmede til kysten og
gav sig straks i lag med at plyndre, hvad de kunne både af skibet og dets ladning, der bestod af
hør. Nogle af søfolkene var omkommet, men en del slap velbeholdne i land. Da de forsøgte at hævde
deres ejendomsret, blev de ubarmhjertigt jaget bort "med sten og slag", og plyndringsmændene
fortsatte både på strandingsdagen og dagen efter. Da sagen nogen tid senere kom til behandling på
herredstinget, aflagde strandfogederne Jep Pedersen Krabbe og Niels Christensen Blach vidnesbyrd
om, hvem der havde været på stranden, og blandt disse, hvis navne fylder over en halv folioside,
var Morten Christensen Kløvborg og hans søn Christen Mortensen Kløvborg ..."
I kirkebogen for Vester vandet Sogn 1691-1731, pag. 5 d. 18. maj 1691 er omtalt Peder Kløffborg,
ligesom denne stavemåde optræder andre steder.