Tokyo ferie dag 11, 12 og 13

Dag 11

Kappabashi Street

kappabashiKappabashi Street ligger mellem Ueno og Asakusa og dermed ikke så langt fra vores hotel. Det er en gade, hvor der sælges ting til restauranter som gryder, bestik, skilte, lamper, møbler, plastikmad (dem de bruger til at vise, hvad man kan få i restauranten) Det var dagens første udflugtsmål. Vi ville gå derigennem, for at se gaden og fortsætte mod Asakusa, hvor vi ville se templerne, nu hvor Sanja Matsuri var overstået og der ikke var så mange folk der.

Vi kiggede i nogle butikker og fik udset et par rislamper, som vi ville købe på tilbagevejen. Jeg fandt ud af, at jeg stadig ikke kunne hæve med mit ene visakort, da jeg var over månedsgrænsen. Lidt surt, når det nu var der man havde smidt pengene ind, der skulle bruges på rejsen.

Tilbage til Asakusa for at se templer og spise okonomiyaki

okonomiyakiTuren fortsatte mod Asakusa, hvor vi gerne ville finde et sted, hvor vi kunne spise frokost. Dette måtte gerne være okonomiyaki, da vi endnu ikke havde prøvet det og vi ikke havde så mange dage tilbage. Efter at have ledt lidt, om vi til et sted, hvor der sad en gammel mand på en bænk foran en restaurant. Vi kiggede på menukortet og manden begyndte at snakke til os på japansk. Det så ud til, at han prøvede på at sige at man spiste godt på restauranten. Vi prøvede at føre en samtale med ham, med lidt japansk og lidt engelsk og til sidst viste han os ind i restauranten og snakkede med en af tjenerne, som viste os hen til et bord. Vi troede at han ejede eller arbejdede der, men det viste sig at han var en gæst og var del af et selskab ved et andet bord. Japanere er serviceminded også selvom det ikke drejer sig om deres egne forretninger.

rensetVi fik okonomiyaki og en salat, hvor tjeneren tilberedte hele okonomiyakien for os. Ofte laver de blandingen og lægger den på stegepladen på bordet, hvorefter du selv skal vende den efter et stykke tid. Måske skal jeg fortælle at okonomiyaki er en slags æggekage med kål, mel m.m. og så afhængig af hvilken type man vælger, kommer der forskellige typer fyld i. Til sidst kan der kommes lidt forskellige sovser ovenpå og sejflakes, hvis man ønsker det. Ingredienserne blandes ved bordet og steges på en stegeplade på bordet foran dig.

Mætte og tilfredse fortsatte vi for at se templerne igen. Vi blev renset med lidt røg og så en slags messe, hvor munkene sad og bad eller noget lignende.

Skytree og indkøbscenter

skytreecrepe-oreoSkytree, som er et meget højt tårn, ligger ikke så langt derfra, så der gik vi over efterfølgende. Vi fravalgte dog at tage turen op i tårnet og valgte i stedet at gå ind i indkøbscentret ved siden af, for at se hvilke spændende retter man kunne finde. I kælderen var der et gourmetområde, hvor vi fik et bord og skiftes til at gå rundt for at købe noget at spise og drikke. Vi fik nogle pandekager med oreo- og vaniljecreme, som var en stor succes for vores smagsløg.

Tog blev det valgte transportmiddel et stykke af vejen tilbage, da det efterhånden var en del kilometer vi havde tilbagelagt. Vi gik hen for at købe det rislamper, som vi havde udset os tidligere. Lamper som fik mig stoppet i tolden i Dubai på vej tilbage.

Udon noodles

udon-noodlesEt smut tilbage til hotellet og ud for at finde en god restaurant til aftensmad. Helst udon noodles, hvis vi kunne finde det. Det blev til et sted under togbanen, hvor der var en lidt speciel tjener. Vi fik vores nudler, kati fik en med ingefær, grøntsager og svin, så vidt jeg husker og jeg fik en spicy med hakket oksekød. Ok mad, uden at de ville opnå michelinstjerner i nær fremtid.regnvejr

Det var nu begynd at regne, så vi fik købt os et paraplyer. Smuttede forbi en 7-eleven efter morgenmad og tog tilbage til hotellet.

Dag 12

Ginza var blevet lidt vores favoritdel af Tokyo og da vi havde aftalt at mødes med Hinami igen, samt at skulle spise wagyu bøf, tog vi en dag i Ginza igen.

Ginza Ukai-tei for at spise wagyukød

ginza-ukai-teiTil frokost havde vi reserveret bord på Ginza Ukai-tei. Ukai-tei har flere restauranter i og omkring Tokyo, som er af høj klasse, men alle har forskellig udsmykning, menuer og specialiteter. På Ginza Ukai-tei er en tepanyakirestaurant, hvor de har wagyukød af høj kvalitet, som vi endnu ikke havde prøvet. (se fotoreportage i bunden)

kokkenDet var første sted vi tog hen, da vi kom til Ginza. På restauranten bliver vi først vist hen til et venteområde, hvor vi ventede omkring 2 minutter og derefter kommer vi ind i en spisesal, hvor vi får plads ved et stort bord/bar/stegeplade. Næsten al maden tilberedes foran os på stegepladen eller i tilfælde af salaten, i en skål. Et par retter kom ind fra køkkenet. Samtidig snakker kokken med os, spørger til hvordan vi gerne vil have kødet stegt, om vi kan lidt maden, forklarer noget om råvarerne osv.

wagyuVi får noget globefisksashimi til at starte med. De har fiskene i et akvarie ude bag ved, får vi forklaret og fiskene bliver fileteret omkring 12 timer før de skal serveres. Vi får også en kartoffelcreme, stegt havaborre, wagyukød med lidt salat,  stegte hvidløgsris og kolde nudler. Efterfølgende bliver vi flyttet over i en sofa, hvor vi får kaffe og dessert. Vi kan vælge mellem en 5-6 forskellige desserter og efter desserten kommer de med en vogn med kagebuffet.

Wagyukødet er det bedste stykke kød jeg nogensinde har smagt. Der er ikke noget der kommer i nærheden af det. Resten af menuen var også god, men kødet overskygger resten. Kagebuffeten var også imponerende og god. Lokalerne er samtidig meget flotte, så det er en helt speciel oplevelse og helt sikkert en restaurant jeg vil anbefale.

Mødtes med Hinami igen

hinamiEt smut i gourmetsupermarkedet skulle der til, for vi ville købe noget til Hinami, da de havde været så venlige at tage os med ud at spise uden at kende os. Vi købte selvfølgelig også lidt til os selv.

Vi fandt Jiros restaurant fra Jiro´s Dreams of Sushi, som også ligger i Ginza. Den er godt gemt væk ved en metrostation. Vi spiste der ikke, da der er venteliste på flere måneder og samtidig er prisen høj og de er ikke så vilde med udlændinge. Anmeldelserne af stedet fra udlændinge viser, at de ikke er så begejstrede igen. Vi tog bare et billede, selvom man ikke må og smuttede.

Vi skulle mødes med Hinami igen, da hun fik fri. Hun havde købt nogle ting, som vi skulle tage med tilbage til vores japansklærer i Fuengirola. Så vi drak et par øl med hende.

Gyoza aftensmad

gyozas-2Da vi fik hende sendt afsted, tog vi om på gaden med restauranter, som vi havde opdaget sidste dag vi boede i Ginza. Efter en tur frem og tilbage på gaden, faldt valget på et sted, hvor de lavede gyozas. Så det blev til lidt blandede gyozas og nogle syltede grøntsager. Et ret godt måltid.

Tog tilbage til Ueno og påbegynde lidt pakning af kuffert og planlægning af den sidste dag.

Dag 13

Sidste dag i Tokyo, så nu går man helt i panik, fordi der er ting der ikke er blevet spist eller prøvet… mest spist. Flyet afgik 00.15 hvilket gjorde at Kati et par dage tidligere troede vi havde en dag mere, da der stod af vi skulle afsted d. 21, på billetterne. Men det er så kun 15 minutter inde i d. 21. Men vi havde da hele dagen til lige at prøve de sidste ting, da vi først skulle med toget ved 20.00-tiden.

Shabu-shabu frokost

sashimi-uenoEfter at have pakket kufferterne, som nu var HELT fyldte, skulle vi beslutte os for en frokost. Vi havde endnu ikke prøvet shabu-shabu, så jeg fandt et sted på nettet, som lå i Ueno. På restauranten kunne man både sidde ved et almindeligt bord eller i adskilt rum på gulvet. Vi fik et almindeligt bord.

shabu-shabuMan kunne vælge mellem flere forskellige sæt, som de kalder en menu. Vi tog den største og bedste, hvor vi først fik lidt sashimi og derefter shabu-shabu, hvor der var kød, grøntsager, pasta, syltede grøntsager, diverse saucer og krydderier til at komme i saucerne og til sidst en mochi-is. Maden smagte udmærket, men når man nu får så godt kød, foretrækker jeg at det bliver stegt. Mochi-isen var helt i top.

Ueno park, kirkegård og supermarked

gravstedDa frokosten var overstået, gik vi en tur igennem Ueno park, hvor vi så et par shrines og gik igennem en kirkegård. Der skulle jo købes det sidste ind, så det blev også til et smut i et indkøbscenter og senere et supermarked tæt på hotellet, hvor vi købte nogle forskellige kager og andre søde sager, som vi endnu ikke havde prøvet.

Tilbage på hotellet pakkede vi de sidste ting, spiste det vi havde købt i supermarkedet og gjorde os klar til at tage afsted.

Afgang mod Spanien

Vi tjekkede ud af hotellet og tog toget til lufthavnen. Det gik glat og vi brugte kortere tid end forventet på at komme til lufthavnen. Jeg fik afleveret togkortene tilbage, vi købte lidt wasabi kitkat og gik over for at tjekke vores kufferter ind. Igen helt fantastisk service. En dame spørger hvilken skranke vi leder efter og følger os hele vejen derover. Damen der tjekker kufferterne ind klarer også det hele med et smil og vi er klar til afgang.

lufthavnJeg benytter muligheden for et sidste besøg på et japansk toilet og Kati havde anbefalet lufthavnstoilettet, som hun havde benyttet lidt tidligere. Vi går gennem sikkerhedskontrollen og finder en restaurant, hvor vi kan få lidt aftensmad. Vi vælger et sted, hvor de har ramen og tempura. De er så fair med priserne i Japan, at i lufthavnen har de almindelige priser og ikke de normale opskruede lufthavnspriser, som man finder i stort set resten af verden.

Vi hopper på vores Emirates fly mod Dubai og efter lidt ventetid i Dubai på flyet mod Madrid, hvor vi ankommer omkring 30 timer efter vi forlod hotellet i Ueno. Jeg havde booket en nat på hotel i Madrid, da en 5 timers køretur ikke virkede  indbydende efter så lang en rejse. Næste dag kørte vi tilbage til Fuengirola, hvor vi ankom hen på eftermiddagen.

Video

About

View all posts by

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *