Siesta misforstået

Hvad er din definition på siesta, tænk over det før du læser videre. Siesta i Spanien er, som så mange andre ting, ofte misforstået af udlændinge. Fordi, som du måske også gør, så er der mange der definerer siestaen, som den lange middagspause man holder fra omkring kl. 14.00 til 17.00. Folk der har boet her i mange år, kalder det stadig siesta, men den pause hedder spisepause. Siesta er middagslur! Man skal sove, før man kan kalde det siesta, ofte siger man at sove siesta.

Så kan nogle danskere være nok så sure og racistiske overfor flygtninge, der kommer til Danmark og ikke lærer sproget. Kom til Costa del Sol, her bor mange udlændinge, som har boet her i mange år og de kan stort set ikke snakke noget spansk. Det er selvfølgelig grundlag for misforståelserne, fordi at man uden at lære sproget, ofte ikke lærer kulturen at kende og integrere sig ikke. Det er nemt at bo i den danske ghetto, fordi man har alt på dansk og kan købe dansk mad. Vi danskere er nok blandt de mest etnocentriske folk i verden, så man oplever ofte disse misforståelser og hører klager over, hvorfor gør man ikke bare som i Danmark, det er jo helt klart den bedste måde at gøre det på. Men det er et helt andet tema, så det vil jeg ikke gå mere i dybden med nu. Jeg ville bare gøre opmærksom på hvad siesta er.

About

View all posts by

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *