La Vidriera – Spansk restaurant og fadølsbar i Malaga – 82 gafler

Dette er en lidt speciel restaurant, som jeg syntes har et fantastisk koncept. Der er fadølshaner i alle bordene og der er et nummer på bordene og store skærme på væggene, hvor man kan se, hvor meget man har drukket og hvor meget dem ved de andre borde har drukket.

Maden er god, uden at være på et højt plan. Der er en del af de typiske spanske tapas og så lidt ikke helt så typiske. Jeg anbefaler løgkagen og brød med camembert ost og karameliserede løg.

Prisen er ganske fin og med literpris på øl og man drikker lige nøjagtig den mængde man har lyst til, så bliver det ikke så dyrt igen. Man skal nok forsøge at komme en hverdag eller komme tidligt fredag eller lørdag, for det bliver fyldt op.

Restauranten ligger i centrum af Malaga, tæt på Plaza Uncibay i samme bygning som Liceo, hvis man kender den. Man skal en enkelt gade op fra Plaza Unicbay og ind ad en lidt mørk gade på højre side (gågade). Restauranten ligger på venstre side, med døren lige hjørnet af bygningen.

Adressen: Calle Marqués de Guadiaro, nº2

About

View all posts by

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *