La Mar de Bien – En heldig oplevelse – 84 gafler

Vi havde været en tur hos SKAT i Torremolinos, det er ikke så slemt som det lyder, der skulle bare ordnes nogle papirer, så vi kan få al kommunikation fra de offentlige myndigheder på e-mail. Efterfølgende besøgte vi en butik med bagetilbehør, som Kati har snakket om et stykke tid. Det tog et par ture rundt i gaderne omkring butikken, før vi fandt en parkeringsplads, men så var den også gratis.

Efterfølgende skulle vi købe ind og når Carrefour jo ligger tæt på i Torremolinos, var det jo et oplagt valg. Vi kom afsted og så at klokken var lige omkring frokosttid og så skulle vi have noget at spise. Surt at vi lige havde forladt vores dejlige parkeringsplads.

Bum, bum, skal vi spise i centret hvor Carrefour ligger? aaaahhh, det er kun restaurantkæder, så der finder vi ikke noget spændende. Vi blev enige om, at der måtte ligge noget oppe bag centret og vi fik hurtigt øje på et sted, hvor vi parkerede lige foran. Da vi kiggede på deres udendørskort, så det ikke ud til at de havde dagens menu og det så faktisk ud til, at de kun havde tapas. Nu er der mange der tænker, fedt! tapas, det var da et godt sted. Ja, men ikke lige når du gerne vil have en ordentlig frokost. Vi fik øje på lidt borde og stole lidt længere henne og kiggede derhen. Det var en fisk og skalddyrs restaurant og den så lidt spændende ud. Så lidt heldigt og tilfældigt, væltede vi ind på La Mar de Bien. Den ligger lige i starten af et industriområde, så omgivelserne er ikke super indbydende, men det ser man ikke, når man sidder inde i restauranten.

Her bestiller man drikkevarer og tapas der ikke er fisk eller skalddyr hos tjeneren og man går efterfølgende op til en disk eller glasmontre eller hvad man nu kalder det, hvor de har de fisk og skalddyr man kan vælge i mellem. Man bestiller så det man ønsker, de stykker man ønsker og de tilbereder det som man ønsker. Du får en kvittering, som du tager med til bordet og tjeneren henter kvitteringen og kommer med din mad når den er færdig.

Restauranten er stor og der er et legeområde til børnene. Den er indrettet på spansk, så som så mange fiskerestauranter er den ikke så hyggelig.

Vi fik Adobo som er Cazon en Adobo, fisken marineres i en blanding af eddike, paprika, salt plus nogle flere krydderier og frituresteges efterfølgende. Vi fik en halv ration russisk salat (den spanske), noget stegt rosada (fisk) og Kati fik pandestegt blæksprutte. Vi fik 3 små fadøl og en flaske vand.

Cazon en Adobo var god, den var som den skulle være. Russisk salat havde lidt for meget mayonnaise, men ellers var den god. Jeg var faktisk ret mæt, da jeg fik den pandestegte rosada. Her er der skåret nogle skiver af fileten, som steges, altså man får ikke en hel fisk eller en hel filet. Den var også god og Kati var tilfreds med sin blæksprutte. Så det var en god oplevelse og konceptet er lidt anderledes.

Vi kom af med €33.60, hvilket meget rimeligt. Det dyreste var blæksprutten og fisken, som betales efter vægt. Små fadøl til €1, kan vi ikke klage over. Der ryger et par gafler for deres opkrævning af service. Mange steder tager de penge for brød, selvom man ikke har bestilt eller for kniv, gaffel og tallerken eller hvad de nu kan finde på. Her giver man dog kun 50 cents per person, men stadig så syntes jeg, at det er en uheldig måde at gøre det på. Tager man til nordspanien, så bliver man ikke opkrævet for brød. Så det er noget der er opfundet i syden.

Jeg giver stedet min anbefaling. Hvis man alligevel skal på indkøb, kunne man jo vælge at tage til Centro comercial El Pinillo, hvor Carrefour ligger. Indkøbscentret ligger til højre, når man kører på Avenida Circunvalacion fra Torremolinos mod Arroyo de La Miel. Restauranten ligger op bag ved indkøbscentret. Adressen er: Calle Antonio Márquez Muñoz, 6  29620 Torremolinos. Vejen er først camino del Pinillo og bliver så til Antonio Márquez Muñoz lidt længere henne.

Se alle restaurantanmeldelser her

This entry was posted in Anmeldelser Restauranter. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published.