En forkølet halvmarathon i Nationalpark Thy

Jeg havde planlagt at løbe Nationalpark Thy Marathon, som løbet hedder, selvom der er flere forskellige distancer. Enten skulle jeg løbe halvmarathon eller også prøve kræfter med den hele distance. Jeg var ikke sikker på, at jeg ville være i form til at løbe en hel, så jeg tilmeldte mig den halve og så må den hele komme til december i Malaga.

Planen var at jeg skulle løbe med to venner (som i Malaga, hvor de meldte fra pga. dårlig form) men en kunne ikke finde personale til butikken hvor han arbejder og den anden ringede samme morgen som der skulle løbes og fortalte at han var blevet syg. Så jeg måtte igen løbe den alene.

Jeg var selv blevet syg et to dage før løbet, hvor jeg fik halsbetændelse som gik over i noget forkølelse og jeg var stadig i tvivl, om jeg skulle løbe, aftenen før. Om morgnen følte jeg mig ok, dog noget snottet og med lidt sandpapir i halsen. Men nu havde jeg forberedt mig på løbet, så jeg ville egentlig gerne gennemføre, om det så ikke blev til den tid jeg håbede på. Så forventningerne blev sat lidt ned. 1.50 var acceptabelt, 1.45 var godt og under 1.40 meget godt. I Malaga løb jeg den på 1.41, men denne rute var noget mere kuperet, mere end jeg regnede med, fandt jeg ud af. Jeg havde taget nogle kleenex med i hånden, hvis snottet skulle eksplodere ud af næsen på mig under løbet.

Der var noget færre løbere end da jeg løb i Malaga, hvor der var omkring 7000 til start. Her var der omkring 250 løbere til start.

Planen var at lægge blødt ud på omkring 5.00 de første kilometer og så hæve tempoet når jeg følte mig ordentlig varm. De løbere der var omkring mig fra start, lagde dog hurtigt ud, så jeg forsøgte at holde deres tempo. Første kilometer blev løbet på 4.37, hvilket ikke var et tempo jeg forventede at holde, specielt fordi vi allerede var kommet over et par små bakker. Men jeg følte mig fint tilpas og vejret var bedre end forventet, ruten var meget flot med skovstier og markveje, så jeg fulgte en gruppe der virkede til at holde mit tempo og vi tog næste kilometer i 4.44.

Der var nogle af de helt hurtige, som var ude af syne efter kort tid, et par størrere grupper et stykke foran os og vores gruppe på omkring 10 personer, hvor nogle skiftes til at løbe lidt foran, falde lidt tilbage, komme lidt bagefter og indhente igen, lidt afhængig af om vi løb i bakker eller lige ud. Et par kom til og et par faldt fra. Tempoet gik lidt ned til 4.48, derefter 4.58.

Efter omkring 5 km. var der et langt fladt stykke, hvor en fra gruppen lagde sig foran og trak en smule fra. Jeg løb op til ham og holdt mig lige bag ham og vi trak lige så stille fra gruppen og holdt et tempo på omkring 4.40 de næste par kilometer, hvorefter vi kom ud på cykelstien mod Klitmøller, hvor der var ret meget modvind. Jeg lagde mig i læ hos min løbemakker indtil vi kom hen til væskedepotet. Da jeg havde fået kørt flasker ud, kunne jeg gribe flasken og fortsætte med at løbe, mens dem der skulle drikke af kopper blev nødt til at sætte farten meget ned. Jeg kom derfor lidt foran, men havde nu ingen læ og løb i en stiv kuling indtil vi drejede væk fra Skaksvej. Den sidste kilometer blev løbet på omkring 4.50 med stærk vind.

Her indhentede min løbemakker mig igen og lagde sig foran. Han satte farten lidt op og jeg var ikke helt glad for at løbe på underlaget, hvor der var en del store sten og vandpytter, så han kom omkring 50 meter foran mig, hvor han blev de næste par kilometer indtil vi kom ud på asfaltvej igen og drejede så vi nu havde vinden i ryggen. Jeg havde fundet en ny løbemakker, som holdt et fint pace. På asfaltvejen indhentede vi min gamle løbemakker igen og satte lidt mere fart på og indhentede et par stykker, der havde overvurderet deres evner :). Samtidig indhentede vi en del fra gåmarathon, som var startet tidligt om morgnen. Der kom også et par stykker fra den tidlige gruppe op til os her, så vi nu var 5 der løb sammen.

Her var vi omkring halvvejs på ruten og jeg kunne godt mærke, at tempoet var lidt højere end jeg nok havde regnet med, men jeg tænkte at det måtte briste eller bære.

Vi drejede væk fra asfaltvejen efter et par kilometer og ind i skoven, hvor vi først løb en del nedad og et stykke langs Vandet sø, for derefter at løbe op ad en stejl mudret bakke. Her var stadig en del fra gåmarathon, så det blev lidt forhindringsløb, hvor man skulle undgå de værste mudderhuller, løbe udenom de gående motionister og ikke træde på grene og væltede træer. Den bakke var godt nok hård og jeg håbede hele tiden at den ville slutte, men den var lang, så kilometer 14 blev den langsommste på 5.35. På bakken havde vi tabt et par løbere, så vi var tre der løb sammen. Vi drejede igen ind på en skovvej, hvor vi løb en del nedad og jeg fik en sten i min sko, som jeg blev nødt til at stoppe og fjerne, så jeg kom lidt bagefter, men fik hurtigt indhentet dem igen.

Så ankom vi til næste væskedepot, hvor de prøvede at heppe og få vores gejst op, ved at råbe at der kun var 5 flade kilometer tilbage. Så vidt jeg kunne se på mit ur, var der 6 kilometer og jeg var sikker på at de ikke var flade.

Den sidste af de to der havde indhentet os faldt fra igen (han løb meget specielt og det så ikke ud til, at han løb så stærkt som han gjorde) og jeg løb igen med min første løbemakker. Lidt længere fremme kunne jeg se Frank, som var en jeg havde genkendt da vi startede løbet. Han kunne helt sikkert ikke kende mig, da det nok var 25 år siden, at jeg sidst havde set ham. Han overhalede mig på en af de første kilometer, med meget høj fart og jeg tænkte der, at han nok ville være blandt de 10 første. På nuværende tidspunkt, så han dog ikke ud til, at have så meget tempo. Vi havde holdt tempo på 4.45-4.55 siden den store bakke og jeg stadig kunne godt mærke kilometerne i benene.

De næste par kilometer gik dog fint, stadig omkring de 4.50. Jeg løb op ved siden af min løbemakker og vi løb i takt, som var vi synkronsvømmere, hvilket gav et ekstra boost. Vi drejede ud på asfaltvej igen og overhalede Frank, som nu var stoppet med at løbe og gik lige så stille ved siden af vejen.

Jeg løb i læ af ham et stykke vej. Da vi på vej op ad bakken ved siden af Vandet Sø, kom til skiltet med “3 km. tilbage” kunne jeg se, at min løbemakker var ved at være løbet tør for energi, så jeg satte farten lidt op. Det var lidt hårdt efter så mange kilometer, at hæve farten op ad bakke. Den blev også kun løbet på 4.58, men med en grum hældning var det ok. Jeg passerede et par andre løbere på vej op ad bakken og satte tempoet op da det fladede ud og på de sidste par kilometer overhalede jeg endnu et par løbere. Næstsidste kilometer løb jeg i 4.30 og de sidste 970 meter (der manglede omkring 100 meter for at det var en hel halvmarathon) løb jeg på 4.14, så sidste kilometer havde nok været løbet på omkring 4.25, hvis den var løbet færdig.

Jeg kom i mål meget træt, men havde ikke mærket så meget til forkølelsen på ruten. Tiden var 1.40.01 og blev nr. 30 samlet, så jeg nåede akkurat ikke under de 1.40, men var nu ret tilfreds alligevel. Målet til næste år, må være at skære et par minutter af tiden. Hvis den kan løbes på under 1.37 ville det være super.

Der var et par steder inde i skoven, hvor træerne dækkede helt for solen, hvor der var lidt koldt og det lille stykke i stærk modvind var lidt hård. Ved omkring de 12 kilometer, syntes jeg at benene føltes lidt tunge, men det blev bedre efter kilometer 15.

Næste løb er halvmarathon i Marbella d. 27. sept. hvor der er omkring 2500 løbere til start. Dog skal jeg sammen med en gruppe løbere, løbe 4 km. op ad bakke søndag d. 13.

Her er lidt billeder fra Marathon. Jeg har lånt nogle fra npt marathons facebook side, hvor det er Carsten Krog Pedersen fra billedsprog.dk der har taget billederne og der er nogle enkelte af mine egne. Her kan man se, hvor flot en natur man løber i.