Begynder pokerstrategi – Hvad er position?

Når du læser eller hører andre snakke om poker, bliver der ofte snakket om position. Når man snakker om position i poker, snakker man om to ting.

1. Position i forhold til dealerknappen.
2. At have position i forhold til dine modspillere.

Position i forhold til dealerknappen
Positionen ved bordet, når man starter en hånd, har betydning for hvilke hænder du bør spille. Her på billedet kan du se position illustreret:

 

 


 

 

 

 

 

 

Man taler om position i forhold til dealer knappen. Jo tidligere position du har, jo færre kort bør du spille. Det er på grund af, at der stadig er mange spillere ved bordet, der ikke har haft deres tur endnu og der er større sandsynlighed for, at der er spillere med gode kort. Jo tættere du kommer på knappen, jo flere hænder kan du spille. Samtidig kommer du ofte også til, at spille ude af position (som vi snakker om i afsnittet om at have position på dine modspillere) når du spiller hænder fra tidlige positioner. I denne artikel, går vi ikke i detaljer med hvilke hænder du bør spille, men forklarer blot hvad position er.

Når man snakker om hvilke hænder man bør spille i forhold til position ved bordet, taler man om hænder, hvor der ikke er nogen der har raiset/bettet/satset penge før det er din tur. For hvis spilleren der sidder på EP1/UTG har raiset, skal man ikke spille de samme hænder fra MP3/HJ, som hvis der ikke er nogen spillere der har satset. Det er på grund af, at hvis en spiller i en tidlig position har satset penge, er der stor sandsynlighed for, at han har en god hånd og man bør derfor kun spille hænder, der kan matche den type hænder, man normalt spiller fra tidlig position.

Vi anvender de engelske udtryk, da disse normalt anvendes, når man snakker poker på dansk.

EP1 (EP=Early Position) er den første spiller der skal agerer og har derfor mindst information om kortene de andre spillere har og samtidig er der mange spillere ved bordet, der endnu ikke har ageret og der er dermed større chance for at der sidder en spiller med gode kort. Man bør derfor kun spille de bedste kort fra denne position.

EP2 er den næste spiller og det er stadig en tidlig position, så her skal man stadig kun spille de bedste hænder.

EP3 er grænsen mellem tidlig og mellem position og man inkluderer nu lidt flere hænder, der kan spilles.

MP1 (MP=Middle Position) er starten af mellempositon og der tilføjes nu flere hænder.

MP2 er en position, hvor man nu kan begynde at åbne en del hænder, da man kommer tæt på knappen.

MP3 er den sidste af mellempositionerne og her kan åbnes mange hænder, da der ikke er mange spillere tilbage.

LP1 (LP=Late Position) er en meget god position ved bordet, hvor der nu kan åbnes mange hænder.

LP2 eller button/knappen er den bedste position og herfra kan åbnes mange hænder. Man vil altid have position i hånden og der er kun SB og BB tilbage i hånden.

SB (SB=Small Blind) er en speciel position. Her vil man aldrig have position på floppet, men man er en af de sidste til at agere. Hvis ikke der er nogen, der har bettet i hånden, kan man åbne mange hænder og forsøge at stjæle BB.

BB (BB=Big Blind) er den sidste position ved bordet og hvis alle folder, så vinder man hånden. Hvis der er nogen der har satset, skal man tage hensyn til to ting. Man vil normalt ikke have position på floppet, med mindre det er SB der har bettet og man har allerede lagt BB, så man kan spille lidt flere hænder, på grund af odds. Det anbefales dog ikke, at spille for mange hænder, da det kan være svært at spille ude af position.

At have position på sine modspillere

Når man snakker om at have position på sine modspillere, vil det sige, at man er den sidste til at agere i hånden.

Hvis man for eksempel sidder i LP1 og spiller mod spilleren i MP3, vil man have position på denne spiller, da MP3 altid skal agere først. Når man har position, har man mere information om den anden spillers kort og kan derfor tage bedre beslutninger.

Når man kommer op på et lidt mere avanceret niveau og forstår at bruge position i sit spil, kan man nemmere gøre ting som for eksempel kontrollerer størrelsen af puljen/potten eller floate. Det er dog ikke noget, vi vil komme ind på i denne artikel.

 

 

About

View all posts by

One thought on “Begynder pokerstrategi – Hvad er position?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *