Virker Dukan Kuren og holder man vægten nede?

// July 12th, 2012 // kur

Virker Dukan Kuren?

Det er et af de meste almindelige spørgsmål der kommer. For mig og for mange andre har kuren været en kæmpe success. Tag et kig i forum på dukanslankekur.dk og du vil se, hvad jeg mener.

Der er altid en del skeptikere, når det drejer sig om kur og der er jo også den typiske, “man skal bare spise sundt og dyrke motion”. Ja, det er meget fint fætter smart, men der er en del, der mangler lidt mere råd og vejledning, end det super råd du lige har givet. Du burde åbne en slankebutik og blive rig, med det Einstein niveau du har indenfor kostrådgivning og vægttab.

Noget jeg har set mange skrive er “Man skal bare lytte til sin krop”. Ok, min krop siger spis masser af chips og drik rigeligt med øl og hold endeligt ikke tilbage med burger, pizza og hotdogs. Så hvis det skulle være vejen frem, så bliver det da en interessant måde at tabe sig på.

“Det kan da ikke passe, at man ikke skal spise frugt, det er da sundt” Jamen, det er jo ikke en sundhedskur. Det er en slankekur og formålet er at tabe sig. De første to faser går ud på, at tabe sig. De næste to på, at holde vægten nede og spise sundt og varieret. Ja, frugt er sundt og indeholder mange vigtige næringsstoffer og vitamner og en masse andre ting, der er godt for potensen og hårvækst. Men frugt indeholder også meget sukker og på Dukan Kuren, elimineres så meget så muligt, der kan gøre vægttabet langsommere. Når vægttabet går langsomt eller helt stopper et stykke tid, mister mange motivationen. Det kan ses på forum, hvor mange skriver, at de er ved at give op, fordi vægten står stille. At give op, betyder for mange, at gå tilbage til deres gamle spisevaner, hvilket jo er katastrofalt.

“Man skal kun spise kød hele tiden og  det er ikke sundt at spise så ensidigt hele tiden” Nej, man skal ikke kun spise kød hele tiden. Hvis man kritiserer noget, skal man åbenbart kun sætte sig overfladisk ind i, hvad det går ud på og hæfte sig ved det mest negative og derefter komme med ekspertudtalelser. Meget kritik jeg har set, er baseret udelukkende på fase 1, som varer højest 1 uge (op til 10 dage, hvis der skal tabes rigtig mange kilo) Det svarer til, at jeg ser Deep Impact (en ret dårlig film) og konkluderer ud fra den, at Steven Spielberg da er usandsynlig ringe til at lave film.

Kuren er et langt sejt træk, men man kommer ud på den anden side med nye sundere spisevaner, motionsvaner og med meget færre kilo. Sådan var min oplevelse og jeg kan se på dukanslankekur.dk at mange er på samme vej.

Holder jeg vægten?

Der er en del kure, hvor man helt sikkert taber sig, fordi man sørger for, at spise færre kalorier osv., men efterfølgende er man tilbage hvor man startede, selvom man vejer nogle kg. mindre og det er nemt at tage det tabte på igen, hvilkket en del også gør. At tabe sig og holde vægten nede kræver ikke bare en slankekur, men en livsstilsændring og det er hvad jeg/vi har fået med Dukan Kuren. Fordi vi har igennem det første to faser tabt de kilo vi ville tabe, omkring 20 kg. begge to og med de to sidste faser holder vi vægten nede.  Så for vores vedkommende har det virket. Vi har ændret vores spisevaner meget og spiser meget anderledes og er blevet opmærksomme på, hvad det var, vi tog på af.

Der er sandsynligvis mange, der bare tager de to første faser af Dukan Kuren, fordi man jo har tabt de kilo man skulle. Det er en stor fejl og jeg regner med, at mange af dem tager vægten på igen.

Sådan spiser jeg nu

På ugedage spiser vi med udgangspunkt i fase 3 og i weekenden er der ikke rigtig nogle regler. Så i løbet af ugen taber vi os lidt og i weekenden tager vi lidt på, men vi holder vægten.

Kritikere af dukan kuren siger, at man tager det tabte på igen, som med mange andre kure. Det er endnu ikke sket for mit vedkommende, men hvis det gør, skal jeg nok sige til.

Jeg ville faktisk gerne smide 2-3 kg. mere, men jeg er ganske tilfreds, med min nuværende vægt.

 

2 Responses to “Virker Dukan Kuren og holder man vægten nede?”

  1. christel says:

    Gik dit vægttab også langsomt til sidst? Jeg mangler fem kg ca. og der går måske to uger med at smide et kilo.

  2. admin says:

    Du kan prøve at se på mit excelark, hvor du kan se hvor meget jeg tabte mig. http://kentodgaard.com/dukan-kuren/ du kan finde det i det nederste link på denne side. Men jeg havde ikke så store problemer med de sidste kilo. Jeg kan dog se inde på forum på dukanslankekur.dk, at der er flere der har problemer med de sidste kilo.

Leave a Reply